onsdag den 22. februar 2012

Spørgsmål - 1

Jeg har fået et par spørgsmål i forbindelse med min blog her, både fra forældre, fra folk som selv har oplevet det samme, og folk som bare er nysgerrige. De fleste af spørgsmålene er fra mine venner, som ville hjælpe mig på vej med at vise et eksempel på, hvordan det vil foregå.

Bemærk, at nogle spørgsmål er redigeret. Det kan skyldes stavefejl, upassende sprog, etc.

Elskede du ham på noget tidspunkt?
Inderst inde, nej. Jeg troede at jeg gjorde. Jeg levede så længe i den rolle han ville have, at jeg til sidst troede at jeg gjorde - jeg forsøgte i hvert fald at overbevise mig selv om, at jeg gjorde. Det var i et desperat forsøg på, at gøre det mindre smertefuldt end det var.




Er overgrebene skyld i din seksualitet?
De har intet at gøre med, at jeg den dag i dag lever et liv som bøsse. Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville offentliggøre min seksualitet, da jeg var bange for, at det ville styrke fordommen om homoseksualitet og overgreb. Det er en gammel skrøne, at drenge som har været udsatte for seksuelle overgreb bliver bøsser.
Den nyeste forskning tyder på, at homoseksualitet stammer fra man er foster, og har noget med kvinden at gøre. Jo flere gange en kvinde har været gravid med et drengebarn, jo flere kvindelige hormoner producerer hun under graviditeten. Det påvirker hjernen og udviklingen på barnet.


Jeg siger ikke, at det er hvorfor nogle bliver homoseksuelle. Blot, at det er det man mener.
Men man er sikre på, at seksuelle overgreb ikke ændrer på ens seksualitet.




Har du fået fordomme efter dine oplevelser?
Engang havde jeg fordomme på grund af det. For eksempel hvis en 13-årig og en 15-årig flirtede, ville jeg omgående tænke at h*n var ude på noget, h*n ville udnytte vedkommende og det udelukkende var en sadistisk interesse for den yngre. I dag er jeg blevet mere rolig. Dog fanger jeg stadig mig selv i at tænke "han ligner sgu da også sådan en", når jeg ser på et billede af en, som en nyhedsartikel skrive rom, som har voldtaget små piger eller noget lignende.




Har du fået din barndom igen, efter du slap for ham?
Ens tid kommer aldrig tilbage. Jeg kan ikke blive et barn igen, men jeg er blevet mere fri. Ting som folk nok ville betegne som barnlige af mig, er jeg begyndt at gøre. Lige da jeg slap for ham, ville jeg lege med LEGO, spille "børnespil" og ville være sammen med yngre. Man kan nærmest sige, at der blev byttet om på min alder:
Først var jeg 0 år til 12, hvor overgrebene begyndte. Så var jeg pludselig som en 18-årig, og skulle opføre mig sådan. Da jeg slap for ham, havde jeg så fra 12 år til 18, som jeg først skulle til at opleve nu.


Man kan sige, at det dog har haft den positive virkning på mig, at jeg nemt kan relatere til børn. I starten da jeg slap for ham, havde jeg kun venner som var yngre end mig. Udelukkende fordi jeg følte, at det var det rigtige. Mange synes måske det er forkert, men jeg fik så mange gode ting ud af det. Jeg kunne opleve den barndom jeg mistede, og jeg kunne også lære at være en "rigtig voksen".








Skriv flere spørgsmål, og jeg vil oprette et nyt indlæg med flere spørgsmål.

3 kommentarer:

  1. Interessant og godt svaret. Det er dejligt med en blog, som ikke bare handler om alt det gode ved livet. Nogengange vil man bare gerne tættere på personen bag bloggen - og det synes jeg virkelig, at du formår at gøre her. Stor respekt :-)

    SvarSlet
  2. Jeg læste et af dine indlæg om en drøm om en savlende mand, og du troede det var en "kunde"
    Hvilken slags kunde?
    Jeg synes din blog er interessant, og jeg har fuld respekt for at du kan stå frem og faktisk vil hjælpe andre folk. Både med at undgå det og at komme igennem det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har været sexarbejder, og det er den slags kunde jeg mener.Bare fordi man selv vælger det erhverv betyder det jo ikke, at man sætter pris på alle de typer man møder. Præcis som hos bankrådgivere, tømrer og advokater, for eksempel. Men som i alle andre erhverv inkluderer det, at tage imod folk man ikke nødvendigvis bryder sig om.

      Men jeg vil ikke benægte, at jeg i et stykke af den periode også tog en del stoffer. Det er nok en af grundene til, at jeg ikke husker de mindre sjove oplevelser så præcist.

      Slet