torsdag den 23. februar 2012

"Jeg synes ikke noget hjælper!"

At skulle komme sig over sådan en oplevelse, tager lang tid og er en lang process. Der kan faktisk gå op til et års behandling, før du begynder at få det bedre og mærker forskel. Du skal ikke miste tålmodigheden. Det er en lang og sej kamp, som koster tårer, tid og energi.

Under den første del af behandlingen, kan du faktisk opleve at få det værre. Der laver mange den fejl, at de så stopper. Men grunden til at det bliver værre, er fordi der bliver snakket om det og det påvirker dig. Dine oplevelser kommer pludselig tæt på dig igen, og du er højst sandsynligt ikke vant til det. De fleste har lagt så stor afstand fra det, at hjernen nærmest har glemt det er sket. Det er en naturlig forsvarsmekanisme: Du lukker ned for dine følelser.

Det er også en sund mekanisme - i begrænset tid. Står overgrebene på i lang tid, er det hvad der kan hjælpe dig med at undgå selvmord. Det er en "her og nu" løsning.

Man kan se det som en by, der er under angreb:
Der bliver bygget flere og flere mure rundt om byen, for at holde fjenden væk. Det er selvfølgelig klogt, når byen rent faktisk bliver angrebet. Men har det stået på længe og der konstant er bygget en tykkere mur og flere af dem, bliver det sværere at komme ind i byen.
- Og byen kan ikke udvikle sig! For ingen tør jo bygge udenfor muren, i tilfælde af et nyt angreb.

Du lukker dig derfor inde i dit eget fort, og tør ikke gå ud. Du har måske heller ikke lyst til det, for der er jo så trygt og sikkert derinde. Men der bliver ensomt.. du oplever ikke noget, ingen udvikling og ingen kan komme tæt på dig. Jo mere vant du bliver til at være der, jo sværere bliver det at komme ud.

Det er igen noget, som faktisk gælder flere ting end bare seksuelle overgreb. Det kan også være i forbindelse med mobning, svigt, dødsfald, etc.

Jo længere tid du har gået med det for dig selv, og jo længere tid du har været følelsesmæssigt passiv, jo længere tid vil behandlingen tage.

Som du også kan læse i afsnittene med, hvad man efterfølgende har af problemer efter seksuelle overgreb, ændrer de sig efterhånden som du bliver ældre.
Har man været misbrugt som 8-årig, og kommer i behandling som 10-årig, er det relevante for barnet, at det lærer at genopbygge tillid, selvværd og for bearbejdet oplevelserne. At snakke om sex er ikke relevant for et barn i den alder.
Som teenager, bliver det også relevant at snakke om parforhold og at man ikke skal tage det for hårdt, hvis kæresten slår op og forstå, at det ikke har relevans med overgrebene. Det er blot en naturlig ting i teenagers forhold.
Senere bliver det seksuelle relevant: Hvordan man skal klare at have et normalt og velfungerende seksuelt og intimt forhold til en anden, hvordan man klarer et mere seriøst og længerevarende forhold og at stoffer og alkohol ikke hjælper på det.
Derefter hvordan man skal forholde sig til børn, lære at binde sig til en man eventuelt kan ende med at blive gift med.

Du vil derfor få gavn af behandlingen i mange år. Måske ikke en fast behandling helt til du fylder 30, men når du synes det er relevant, og du når til et punkt i dit liv, hvor du tænker på andre ting.

Hav derfor tålmodighed med din behandling. Et redskab kan være, at du skriver hvad du tænker på, hvad du er ked af det over og så videre fra starten. Du skriver så løbende hvad der bekymrer dig. Du vil så måske efter et år opdage, at du pludselig har fået mindre bekymringer og triste tanker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar