Kys kan også være krænkende

Mange tænker, at seksuel krænkelse har noget med kønsorganer at gøre. Men det er faktisk ikke rigtigt. Et kys kan også være en seksuel krænkende handling. Det kan ske ved, at den voksne:

• Kysser eller forsøger at kysse barnet imod sin vilje
• Forsøger at overtale barnet til at kysse
• Prøver at give barnet skyldfølelse, og 'forlanger' et kys som undskylding
• Normaliserer det; det vil sige, at den voksne overtaler barnet til at tro, at det er en helt normal ting
• Anvender magt

At kysse mod barnets vilje eller overtale til det, siger sig selv. Men et kys som undskyldning er lidt mere kompliceret. (Nu snakker jeg ikke om, "giver du mor et kys på kinden inden du tager af sted" eller den slags.)

Eksempel:

En ældre ven snakker meget om, at h*n tit oplevede mobning, på grund af sit udseende. At ingen ville være kæreste med vedkommende, kaldte ham/hende grim og så videre. Barnet vil måske svare, at den voksne da ikke er grim. Den voksne siger så, at h*n har svært ved at tro på barnet mener det - men barnet kan da bevise det ved, at kysse vedkommende på munden. Vil barnet ikke eller tøver det, vil den voksne blive vred, spille ked af det og såret. Specielt isolerede og svigtede børn, vil være bange for at miste den smule kontakt og venskab de har. - Og i den frygt kysse den voksne.

Derefter kan den voksne begynde at normalisere det. "Se, det var ikke så slemt", "det er rart", "det er noget alle gør", "du kysser jo også din mor eller far" og så videre. Dette kan man egentlig også kalde hjernevask. Hører man en ting og en forklaring længe nok, vil man til sidst tro på det - specielt når det er et barn som får det fortalt af en det stolede på. Børn er godtroende. Hvorfor skulle den voksne lyve? Nogle børn gør det fordi de er autoritetstro, imens andre tænker at "nu vil h*n jo være sammen med mig når ingen andre vil, så jeg er jo nok også bare virkelig mærkelig." Igen oplever andre angst og frygt for, at vedkommende bliver voldelig. Grundene kan være mange.

Krænkende adfærd som står på over en lang periode, kan for eksempel starte med kys. Ved at den voksne gør det mere og mere, lærer barnet jo at leve med det. Måske ikke at vænne sig til det. Men bare at leve med det, opfatte det som normalt, etc.

Mine egne oplevelser startede som eksemplet. Min 'ven' fortalte, at han tit var blevet mobbet på grund af sit udseende, fordi han var grim og sådan noget. Jeg var selv et meget isoleret barn uden mange venner, og fortalte ham at han da ikke var grim. Han grinede og sagde, at det var venligt af mig at sige, men han ikke troede på det. Egentlig blev jeg lidt vred over, at han nærmest beskyldte mig for at lyve. Jeg fortalte ham at jeg mente det, og han sagde at så måtte jeg jo bevise det - ved at kysse ham på munden.

Nærkontakt har aldrig været min stærke side, og jeg brød mig virkelig ikke om fysisk kontakt med andre dengang. Så jeg ville ikke. Han blev vred og - troede jeg - ked af det, sagde at han vidste det for han var jo så grim, vendte ryggen til mig og sagde, at han ikke havde lyst til at snakke med mig.

Så gik jeg hen og sagde, at jeg da godt kunne gøre det. Med det samme fik jeg hans opmærksomhed igen.

Jeg var bange for, at miste en af mine eneste venner.