Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg skal kunne klare opgaven med at have børn, i forbindelse med det som jeg har været udsat for. Noget i mig siger, at jeg vil være alt for paranoid og overbeskyttende. I går fik jeg den tanke, at "hvad hvis jeg kommer til at skræmme dem i stedet?"
Børn skal have at vide ting, som ikke alle er lige sjove, ja. Men det kan jo også blive for meget. Hvad hvis jeg kommer til at give dem min mistillid og paranoia? Eller hvis jeg bliver så overbeskyttende, at de gør en masse dumme ting, bare for at være imod mig? - Og det så ender galt?
Det kan da vel godt være, at det er tanker som alle har omkring sådan noget. Men jeg vil i hvert fald snakke med dem om blandt andet internettet, og stranger-danger.
Umiddelbart vil jeg ikke lægge op til, at de skal begynde at bruge internettet. Men de skal da have lov, hvis de får interessen. Dog med filter. De skal også vide, at de på ingen måde skal mødes med fremmede, eller give deres adresse, navn eller noget som helst.
Noget jeg har lagt mærke til, er også at mange børn i dag tror på nærmest alt, som de får skrevet. For eksempel de klassiske "send denne videre til 10 personer, eller du dør i nat" og sådan noget. Inden de bliver udsat for det, vil jeg fortælle dem om det. - Og at det selvfølgelig ikke passer.
Jeg vil også fortælle, at hvis nogen gør noget som de ikke vil have eller som de synes var ubehageligt, så skal de sige det. Ligemeget hvad det er. Også ligemeget, om personen har sagt de ikke må sige det. For det han/hun siger, passer nemlig ikke. (Med mindre det er fordi deres lærer sagde, at de skulle lave deres lektier, haha.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar