Dette gælder ikke bare for disse oplevelser jeg skriver om, men alle slags, hvor man ville kalde vedkommende eller sig selv "et offer". Man hører mest "jeg er et mobbeoffer, da jeg blev mobbet på min anden skole". Min filosofi er, at når man ser sig selv som offer, så bliver det hårdere at komme videre.
Et "offer" er jo ikke en positiv ting.
Er man egentlig ikke en overlever?
Der er folk som begår selvmord på grund af deres oplevelser. Den sidste store sag, var Jamey Rodemeyer, som begik selvmord efter grov mobning på grund af hans seksualitet. Han blev kun 14 år-
Det er altså noget, som man faktisk kan dø af. Men kommer man videre og får det godt igen - eller i hvert fald bedre -, synes jeg ikke, at man skal kalde sig et offer mere. Man skal kalde sig overlever. Du var et offer, men du overlevede.
Jeg tror også, at det kan give mere respekt og forebygge, at man bliver udsat for noget lignende igen. Et offer vil mange betragte som svag og såret, men en overlever har oplevet noget og kommet ud af det, stærkere og klogere.
I hvert fald siger jeg aldrig, at jeg var et mobbeoffer eller at jeg var offer for stofmisbrug. Jeg siger, at jeg overlevede mobningen, og jeg overlevede stofferne. Jeg har taget kampen om med det, gjort noget for at slippe for det - og jeg overlevede.
Hvorfor ikke give sig selv den respekt, og kalde sig en overlever og en fighter?
I stedet for, hele tiden at skulle se på sig selv som et offer.
Jeg kan rigtig godt lide din måde at tænke på. For hvorfor altid se det negative i livet? Ja, jeg er også selv blevet mobbet. Og jeg har også været ud for at det har været andet end bare ord. Men jeg ser mig selv som en overlever, som du skriver. Det har gjort mig stærkere. Hvis jeg kunne blive fri for nogle af oplevelserne ville jeg selvfølgelig ønske det. Men samtidig har det gjort at jeg har fået et meget mere positivt syn på livet. Når man har oplevet nedgang i en længere periode og der lige pludselig kommer optur, som for mig var det mit efterskole år, der startede det - lige pludselig at blive accepteret for sin tøjstil og den person man er, så synes jeg ikke man kan andet end at begynde at se mere positivt på livet. Jeg ved nu at hvis man kæmper for det skal man nok også få noget ud af livet.
SvarSletJeg er måske ikke lige den bedste til at formulere mig rigtig på skrift, men jeg håber da du forstår hvad jeg mener.
Jeg forstår hvad du mener, og det er rigtig godt formuleret omkring det med at være en overlever og en fighter, og ikke et offer.
SletEr helt enig.
SvarSlet