tirsdag den 14. februar 2012

Min egen hemmelighed

Selv den dag i dag, er mine oplevelser stadig en hemmelighed for min familie. Specielt mine forældre. Jeg kan ikke forestille mig at fortælle dem om det, men omvendt vil jeg rigtig gerne. Der er nemlig et spørgsmål jeg vil stille dem, og som fylder så meget i mit hoved.

Var der slet ingen alarmklokker der ringede, da en voksen begyndte at ville 'være ven' med deres barn?


Der er forskellige grunde til, at jeg ikke har lyst til at fortælle dem om det.
Først og fremmest, så føler jeg at jeg ville såre dem hvis jeg gjorde det. At det ville være ondt af mig. De er vel bedst tjent uden den viden, er de ikke? Jeg svinger lidt imellem at jo, det er bedst jeg ikke siger noget eller nej, jeg bliver nød til at sige det.

Så er jeg bange for, at de vil benægte det. At de simpelthen ikke vil tro det og benægte det helt. Sige, at det kan ikke passe og at jeg aldrig skal snakke om det igen.

Hvad så hvis de nu ikke benægter det, men giver dem selv skylden? Hvordan ville de så reagere på det?
Vil min mor blive ved med at forsøge at snakke om det, og spørge så meget, at jeg vil fortryde jeg fortalte dem noget?
Vil min far gøre noget dumt, som at opsøge ham der gjorde det?
Hvor meget ville det ødelægge min familie?
Hvordan skulle jeg overhovedet kunne fortælle dem det?

Så nej, mine forældre ved faktisk ikke noget. Men inderst inde ville jeg gerne sige det til dem. Jeg kan ikke helt beskrive hvorfor, men jeg har det som om at jeg burde. At det er vigtigt, og at de har brug for at vide det for at forstå, hvorfor jeg nogen gange har været så underlig.
Måske har de også allerede en mistanke om det, men tør ikke at spørge.

Jeg har dog lagt lidt strategi for, hvordan jeg måske skulle sige det. At jeg skulle komme med det lidt efter lidt. Først spørge hvad de egentlig tænkte, da jeg begyndte at blive ven med ham.

Under alle omstændigheder, så må jeg tænke lidt videre over det. Jeg tror, at jeg vil spørge min psykolog til råds, og prøve at lægge en plan med hende.

2 kommentarer:

  1. Chris, jeg vidste slet ikke, at du havde en blog. Du formulerer dig virkelig godt!

    SvarSlet
  2. Den er også ret ny. Tror ikke den er en uge gammel.
    Mange tak.

    SvarSlet