"Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget er kunst eller ej, så prøv at rør det.. Hvis du bliver skældt ud, så er det kunst."
"Bare fordi du støder på et røvhul, behøver du ikke selv at lugte."
"Hvis du tror dine problemer måske er ligegyldige: Prøv at sammenligne det med, hvor ligegyldigt det er hvilke fingre det kommer ud imellem, hvis du knytter hånden om en hundelort. Dét er virkelig ligegyldigt."
"Jeg elsker at skyde sæler og lave mad - tegnsætning er vigtigere, end du måske tror."
"Spark ikke til en, der allerede ligger ned. Men giv heller ikke vedkommende en pude, så de bare bliver liggende."
lørdag den 28. december 2013
søndag den 15. december 2013
Frataget rettigheden og valget
Her på det sidste har jeg været enormt frustreret. Vred. Egentlig vender jeg det meste af vreden imod mig selv, selvom jeg ved at det ikke giver mening. Jeg voldtog ikke mig selv. (Kan man i øvrigt det?)
Men når man bliver ældre, bliver ens personlighed og identitet også mere.. jeg vil ikke sige "fast". "Sikker" er nok nærmere det rigtige ord. Det er gået op for mig, at hvis det dengang ikke var sket, så havde jeg nok aldrig været sammen med nogen intimt. Det ligger ikke til min personlighed, til min identitet.. bare ikke til det, at være mig. Så det bliver pludselig klart, hvad der egentlig er taget fra en. Ikke bare min barndom, men også en del af min identitet som voksen.
Inderst inde vidste jeg også godt, at jeg ville støde på udfordringer resten af livet. Men det kan alligevel komme bag på en, når det endelig sker. Hvorfor skulle jeg ikke have ret til at bestemme, hvad jeg ville være?
Jeg ved ikke, om det er naturligt det er blevet sværere at snakke om. Jeg har aldrig brudt mig om, at snakke om det med folk IRL. Faktisk har jeg aldrig rigtig snakket om det. Ikke sådan sat mig og fortalt 'rigtigt', eller haft en samtale om det. Men nu virker det bare endnu mere uoverskueligt. Jeg bliver vred når folk spørger til det, råber og spørger hvad fanden det kommer folk ved.
Måske er det bare sådan i perioder. Men jeg er ved at være virkelig desperat efter søvn, efter jeg kom til at tænke på det her. Jeg har ikke sovet ordentlig i en uge. Når jeg prøver at sove, ender jeg med at ligge og spekulere for meget, blive vred.. og så står jeg op og går amok på et eller andet.
Men i det mindste er jeg ikke fuld samtidig. Så var der formentlig nogle, som var kommet til skade.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det her. Ikke andet, end at jeg vil prøve at følge det og holde øje, for at se hvad der sker. Måske er det bare periodisk. Det kan komme og gå resten af livet, hvem ved?
Det der skræmmer mig mest er, at jeg ikke er inde i en depressiv periode. Jeg er faktisk rimelig stabil i øjeblikket. Det plejer at fjerne de mørke tanker, og tankerne om hvor lettere det hele ville være, hvis man ikke var her mere. Men måske har jeg faktisk brug for den bagtanke. Hvis jeg ikke har noget, som gør at jeg skal kæmpe for tingene og for at holde mig i live, så vil tomheden måske blive for meget.
Eller også vil det bare være sådan resten af livet. - Og jeg er så dum nok til, at hele tiden tro det så er ovre eller er blevet bedre.
Men når man bliver ældre, bliver ens personlighed og identitet også mere.. jeg vil ikke sige "fast". "Sikker" er nok nærmere det rigtige ord. Det er gået op for mig, at hvis det dengang ikke var sket, så havde jeg nok aldrig været sammen med nogen intimt. Det ligger ikke til min personlighed, til min identitet.. bare ikke til det, at være mig. Så det bliver pludselig klart, hvad der egentlig er taget fra en. Ikke bare min barndom, men også en del af min identitet som voksen.
Inderst inde vidste jeg også godt, at jeg ville støde på udfordringer resten af livet. Men det kan alligevel komme bag på en, når det endelig sker. Hvorfor skulle jeg ikke have ret til at bestemme, hvad jeg ville være?
Jeg ved ikke, om det er naturligt det er blevet sværere at snakke om. Jeg har aldrig brudt mig om, at snakke om det med folk IRL. Faktisk har jeg aldrig rigtig snakket om det. Ikke sådan sat mig og fortalt 'rigtigt', eller haft en samtale om det. Men nu virker det bare endnu mere uoverskueligt. Jeg bliver vred når folk spørger til det, råber og spørger hvad fanden det kommer folk ved.
Måske er det bare sådan i perioder. Men jeg er ved at være virkelig desperat efter søvn, efter jeg kom til at tænke på det her. Jeg har ikke sovet ordentlig i en uge. Når jeg prøver at sove, ender jeg med at ligge og spekulere for meget, blive vred.. og så står jeg op og går amok på et eller andet.
Men i det mindste er jeg ikke fuld samtidig. Så var der formentlig nogle, som var kommet til skade.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det her. Ikke andet, end at jeg vil prøve at følge det og holde øje, for at se hvad der sker. Måske er det bare periodisk. Det kan komme og gå resten af livet, hvem ved?
Det der skræmmer mig mest er, at jeg ikke er inde i en depressiv periode. Jeg er faktisk rimelig stabil i øjeblikket. Det plejer at fjerne de mørke tanker, og tankerne om hvor lettere det hele ville være, hvis man ikke var her mere. Men måske har jeg faktisk brug for den bagtanke. Hvis jeg ikke har noget, som gør at jeg skal kæmpe for tingene og for at holde mig i live, så vil tomheden måske blive for meget.
Eller også vil det bare være sådan resten af livet. - Og jeg er så dum nok til, at hele tiden tro det så er ovre eller er blevet bedre.
lørdag den 7. december 2013
At vælge et liv i cølibat
Der er uden tvivl nogle terapeutiske mennesker, som vil mene jeg undgår noget af frygt. Jeg vælger ikke selv at se sådan på det. - Og nej, jeg mener oprigtig ikke, at jeg benægter det.
At leve i cølibat vil sige, at man ikke har intime/romantiske forhold med andre.
Jeg har jo haft intime forhold med andre, efter at overgrebene fandt sted. Mange faktisk. Jeg betragter også min karriere som sexarbejder, som en tid med intime forhold. Det er på grund af måden det foregik på: Det var faste kunder som ringede. Ikke noget med, at folk gik forbi og kom ind, som om de skulle have dagens suppe på en bar.
Jeg ser det mere som en buffet. En masse forsøg, oplevelser, eksperimenter og tider. En masse retter du prøver. Når du er mæt og kun kan spise en enkelt ting mere, vælger du den der smagte bedst.
Der findes uden tvivl ofre af seksuelle overgreb, som får et sundt og fornuftigt forhold til sex. Folk som får børn, bliver gode forældre og aldrig ser sig tilbage.
Men på livets buffet smager cølibat bedst for mig. - Og jeg fravælger det jo ikke på den måde, at jeg undgår det. Jeg kigger ikke på en ret på buffetbordet og tænker, at jeg bare ikke skal prøve det. Jeg har prøvet det. Derefter er min konklusion, at jeg ikke vil det.
Jeg har det selv helt roligt med det. Jeg føler ikke, at jeg undgår eller flygter fra noget. Det giver mig ro i mine tanker, mit liv og min adfærd. Efter at have taget en endelig beslutning, kan jeg nemmere fokusere på andre ting i livet. Ting, som også betyder mere for mig.
Nogle vil nok aldrig finde sig i, at det ikke handler om at flygte. Men de mennesker lever ikke mit liv. De har ikke mine tanker, mine minder og de føler ikke min indre ro.
Dem omkring mig der kan sætte sig ind i det, de føler faktisk også den harmoni jeg nu medbringer. Jeg har fået et tættere forhold med mange af dem, som jeg ellers bare betragtede som bekendte. Jeg får at vide, at jeg virker mere som mig selv, mere afslappet og at jeg har et roligt forhold til andre.
Den anstrengte og underlige følelser, som jeg før fik i forbindelse med menneskekontakt, er nærmest helt væk. Som sagt, så har jeg prøvet det andet.
Jeg tror, at behandlere kan glemme, at vi alle er forskellige. Måske er man et mobbeoffer og asocial. Men bare fordi man ikke bliver mobbet mere, betyder det ikke, at man undgår andre mennesker. Måske er man bare introvert. Måske har man det bare bedst, når man sidder på værelset med musik, stearinlys og en god bog.
Forskellen er bare, at hvis du ikke er blevet mobbet, så er du et sundt og roligt barn. Men hvis du hellere vil læse og du er blevet mobbet, så er du pludselig asocial og frygter menneskekontakt.
Vær ikke bange for hvad folk mener du skal. Selvom du er blevet mobbet og ikke bliver det mere, så skal du ikke være festens midtpunkt. Måske er du stadig ham/hende, som helst vil bruge weekenden på at læse og gå en tur.
Prøv det efter.
Jeg kan ærlig talt ikke forklare den følelse, som du kan mærke, når det bare føles forkert. Jeg kan ikke forklare hvordan jeg har besluttet, at cølibat er det rigtige for mig; uden at det er af frygt for intimitet.
Jeg vil prøve at beskrive det som gjorde, at jeg adskilte "undgå" og "valg":
1. Når du vil undgå noget af frygt, så føler du dig stadig stresset.
2. Du vender tilbage til tanken om det, og du planlægger hvordan du kan undgå det.
3. Når du skal sige nej, så føler du ubehag. Som om du skjuler noget.
4. Valget føles tvunget, og ikke som om du har taget beslutningen selv.
1. Jeg tror aldrig, at jeg decideret undgik intimitet. Men alligevel på en måde. Jeg knyttede mig aldrig til folk, og der var ingen intimitet i det, udover det fysiske. Når det var der, så gad jeg det bare ikke. Efter noget tid følte jeg ikke frygt eller ubehag, det irriterede mig bare. Lidt som et myggestik.
2. Efter at have valgt cølibat tænker jeg ikke længere på, at jeg har valgt det, hvorfor og hvad jeg kan undgå. Jeg tog en beslutning og der er faktisk ikke meget mere i det. Jeg føler dog en afstressende fornemmelse ved, at jeg har taget beslutningen. IKKE en afstressende fornemmelse ved, hvad jeg så kan undgå.
3. Du kan mærke forskel på disse to:
1: "Nej, jeg er bange."
2. "Nej, jeg gider ikke."
At tænke man ikke gider det, ser jeg ligesom at man ikke gider sodavand. Jeg gider ikke sodavand, jeg vil hellere bare have vand. Du nøjes ikke med vand, af frygt for hvad sodavand gør ved dit helbred. Du vil hellere have vand, fordi du kan lide det. Sådan har jeg det med det. Jeg fravælger ikke af frygt, men vælger ud efter hvad jeg vil have.
4. Det sidste jeg kan komme i tanke om, er følelsen når du træffer valget: Er det tvunget? Føler du, at det er en af få løsninger? Er det noget du tænker, at du bliver nød til?
Du skal stille dine sunde muligheder op. "Jeg bliver nød til" og "jeg skal undgå" er ikke sundt.
Jeg kunne sagtens vælge et liv med intimitet, på en sund og fornuftig måde. Men alligevel valgte jeg det ikke, ganske simpelt fordi det ikke sagde mig noget. Ligesom den ret på en buffet: Du kan vælge den og der sker ingen skade. Men du vil måske hellere have noget andet.
Jeg sidder og tænker over, at mad er måske en mærkelig sammenligning. Men måske er det ikke så underligt. Jeg arbejder med mad i dagligdagen, og vi tager vil bare de eksempler, som er mest naturlige. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg ellers kan beskrive det.
Men trods hvad folk synes, fordi de vil have jeg skal passe ind i en kasse, så er cølibat det rigtige for mig. Jeg har aldrig følt mig så afslappet og rolig, som siden jeg tog den beslutning.
At leve i cølibat vil sige, at man ikke har intime/romantiske forhold med andre.
Jeg har jo haft intime forhold med andre, efter at overgrebene fandt sted. Mange faktisk. Jeg betragter også min karriere som sexarbejder, som en tid med intime forhold. Det er på grund af måden det foregik på: Det var faste kunder som ringede. Ikke noget med, at folk gik forbi og kom ind, som om de skulle have dagens suppe på en bar.
Jeg ser det mere som en buffet. En masse forsøg, oplevelser, eksperimenter og tider. En masse retter du prøver. Når du er mæt og kun kan spise en enkelt ting mere, vælger du den der smagte bedst.
Der findes uden tvivl ofre af seksuelle overgreb, som får et sundt og fornuftigt forhold til sex. Folk som får børn, bliver gode forældre og aldrig ser sig tilbage.
Men på livets buffet smager cølibat bedst for mig. - Og jeg fravælger det jo ikke på den måde, at jeg undgår det. Jeg kigger ikke på en ret på buffetbordet og tænker, at jeg bare ikke skal prøve det. Jeg har prøvet det. Derefter er min konklusion, at jeg ikke vil det.
Jeg har det selv helt roligt med det. Jeg føler ikke, at jeg undgår eller flygter fra noget. Det giver mig ro i mine tanker, mit liv og min adfærd. Efter at have taget en endelig beslutning, kan jeg nemmere fokusere på andre ting i livet. Ting, som også betyder mere for mig.
Nogle vil nok aldrig finde sig i, at det ikke handler om at flygte. Men de mennesker lever ikke mit liv. De har ikke mine tanker, mine minder og de føler ikke min indre ro.
Dem omkring mig der kan sætte sig ind i det, de føler faktisk også den harmoni jeg nu medbringer. Jeg har fået et tættere forhold med mange af dem, som jeg ellers bare betragtede som bekendte. Jeg får at vide, at jeg virker mere som mig selv, mere afslappet og at jeg har et roligt forhold til andre.
Den anstrengte og underlige følelser, som jeg før fik i forbindelse med menneskekontakt, er nærmest helt væk. Som sagt, så har jeg prøvet det andet.
Jeg tror, at behandlere kan glemme, at vi alle er forskellige. Måske er man et mobbeoffer og asocial. Men bare fordi man ikke bliver mobbet mere, betyder det ikke, at man undgår andre mennesker. Måske er man bare introvert. Måske har man det bare bedst, når man sidder på værelset med musik, stearinlys og en god bog.
Forskellen er bare, at hvis du ikke er blevet mobbet, så er du et sundt og roligt barn. Men hvis du hellere vil læse og du er blevet mobbet, så er du pludselig asocial og frygter menneskekontakt.
Vær ikke bange for hvad folk mener du skal. Selvom du er blevet mobbet og ikke bliver det mere, så skal du ikke være festens midtpunkt. Måske er du stadig ham/hende, som helst vil bruge weekenden på at læse og gå en tur.
Prøv det efter.
Jeg kan ærlig talt ikke forklare den følelse, som du kan mærke, når det bare føles forkert. Jeg kan ikke forklare hvordan jeg har besluttet, at cølibat er det rigtige for mig; uden at det er af frygt for intimitet.
Jeg vil prøve at beskrive det som gjorde, at jeg adskilte "undgå" og "valg":
1. Når du vil undgå noget af frygt, så føler du dig stadig stresset.
2. Du vender tilbage til tanken om det, og du planlægger hvordan du kan undgå det.
3. Når du skal sige nej, så føler du ubehag. Som om du skjuler noget.
4. Valget føles tvunget, og ikke som om du har taget beslutningen selv.
1. Jeg tror aldrig, at jeg decideret undgik intimitet. Men alligevel på en måde. Jeg knyttede mig aldrig til folk, og der var ingen intimitet i det, udover det fysiske. Når det var der, så gad jeg det bare ikke. Efter noget tid følte jeg ikke frygt eller ubehag, det irriterede mig bare. Lidt som et myggestik.
2. Efter at have valgt cølibat tænker jeg ikke længere på, at jeg har valgt det, hvorfor og hvad jeg kan undgå. Jeg tog en beslutning og der er faktisk ikke meget mere i det. Jeg føler dog en afstressende fornemmelse ved, at jeg har taget beslutningen. IKKE en afstressende fornemmelse ved, hvad jeg så kan undgå.
3. Du kan mærke forskel på disse to:
1: "Nej, jeg er bange."
2. "Nej, jeg gider ikke."
At tænke man ikke gider det, ser jeg ligesom at man ikke gider sodavand. Jeg gider ikke sodavand, jeg vil hellere bare have vand. Du nøjes ikke med vand, af frygt for hvad sodavand gør ved dit helbred. Du vil hellere have vand, fordi du kan lide det. Sådan har jeg det med det. Jeg fravælger ikke af frygt, men vælger ud efter hvad jeg vil have.
4. Det sidste jeg kan komme i tanke om, er følelsen når du træffer valget: Er det tvunget? Føler du, at det er en af få løsninger? Er det noget du tænker, at du bliver nød til?
Du skal stille dine sunde muligheder op. "Jeg bliver nød til" og "jeg skal undgå" er ikke sundt.
Jeg kunne sagtens vælge et liv med intimitet, på en sund og fornuftig måde. Men alligevel valgte jeg det ikke, ganske simpelt fordi det ikke sagde mig noget. Ligesom den ret på en buffet: Du kan vælge den og der sker ingen skade. Men du vil måske hellere have noget andet.
Jeg sidder og tænker over, at mad er måske en mærkelig sammenligning. Men måske er det ikke så underligt. Jeg arbejder med mad i dagligdagen, og vi tager vil bare de eksempler, som er mest naturlige. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg ellers kan beskrive det.
Men trods hvad folk synes, fordi de vil have jeg skal passe ind i en kasse, så er cølibat det rigtige for mig. Jeg har aldrig følt mig så afslappet og rolig, som siden jeg tog den beslutning.
onsdag den 30. oktober 2013
En gammel MSN-samtale med min krænker
Jeg har mange af disse samtaler. Men jeg har haft svært ved at beslutte mig for, om jeg skulle offentliggøre dem eller ej. Der bliver nemlig sagt nogle ting, som jeg bare ikke kan svare på. Flere af de ting han skriver, giver ikke mening for mig. Så jeg er ked af det hvis I har spørgsmål. Jeg kan ikke forklare noget.
Men jeg valgte at udgive det, fordi I kan læse hvor kontrollerende en person kan være. I kan også se hvor desperat han er for, at jeg skal blive ved med at ligne et barn.
Samtalen er vist nok fra et par uger inden jeg fylder 18.
19:51:33 Han siger: de er sgu en flok emoer
19:51:51 Jeg siger: Emo er en musikgenre
19:52:00 Han siger: det blev en slags musik
19:52:08 Jeg siger: Og folk er ikke "emo", bare fordi de kysser. Du kalder også alt for emo.
19:52:11 Han siger: opkaldt efter dem der spiller det
19:52:19 Han siger: jeg kan se det på håret
19:52:23 Han siger: grimt
19:52:39 Jeg siger: "Emo" er jo faktisk fra emotional hardcore, som
stammer fra 80'erne og udviklede sig fra punken. Og det hår jeg har, ville du nok også kalde emo.
19:52:46 Han siger: nooooooooo
19:52:57 Han siger: hvorfor?
19:52:59 Han siger: hvorfor det?
19:53:18 Han siger: emo stinker
19:53:24 Jeg siger: -.-;
19:53:27 Han siger: det ser for voksen ud
19:53:28 Jeg siger: I will just stay away then
19:53:55 Han siger: det er bar en efter ligning af dødsmetal
19:54:01 Han siger: musikgenren
19:54:02 Han siger: hvorfor?
19:54:07 Han siger: er du emo??
19:54:09 Jeg siger: Nej?
19:54:16 Han siger: hvorfor så emo hår?
19:54:23 Jeg siger: Du kalder alle for emo, selv *vens navn* og hans kæreste. - Og jeg kan godt lide mit hår.
19:54:27 Han siger: hader det
19:54:50 Jeg siger: Der er også mange ting jeg ikke bryder mig om, men jeg respekterer det.
19:55:04 Han siger: du fortæller mig aldrig
19:55:15 Jeg siger: Fortæller dig hvad?
19:55:21 Han siger: du hader
19:55:34 Han siger: der er ting du hader ved mig så
19:55:38 Han siger: når vi snakker om det
19:56:03 Jeg siger: Det enest jeg siger er, at f.eks., synes jeg det
"pop" er grimt", men jeg flipper ikke ud over det. Eller deres hår.
19:56:18 Han siger: men det er andre
19:56:22 Han siger: jeg hader stadig dit hår
19:57:16 Jeg siger: Det var andre vi snakkede om, og det er andre jeg snakker om.
19:57:42 Han siger: fat jeg spørger om os
19:57:46 Han siger: ikke andre
19:58:20 Jeg siger: Jeg bryder mig ikke om, når du siger sådan om andre mennesker.
19:59:03 Han siger: jeg vil vide det
19:59:19 Han siger: når der er ting der ikke er gode ved mig så forventer alle jeg ændrer dig
19:59:27 Han siger: hvad med dig??
19:59:36 Jeg siger: Hvad med mig, ting jeg skal ændre?
20:00:22 Han siger: ting du hader ved mig
20:00:27 Han siger: og jeg hader ved dig
20:00:36 Han siger: ting jeg hader ved dig
20:00:39 Han siger: som dit emo hår
20:00:58 Jeg siger: Du har ikke set mit hår
20:01:23 Jeg siger: - Og det er stadig ikke "emo", det ligner mere det som Cloud Strife har.
20:01:43 Han siger: nu kan jeg bare forvete at se på emo hår, hår jeg hader når du her hele tiden
20:02:02 Jeg siger: Så kan vi bare undgå hinanden.
20:02:25 Han siger: så jeg skal bare gå med alt du hader om mig?
20:02:39 Jeg siger: Vil du virkelig gerne have, at jeg får en ny frisure?
20:02:45 Han siger: JA TAK
20:02:50 Jeg siger: Nåh, men det gør jeg ikke.
20:02:57 Han siger: så barberer jeg mig
20:03:00 Jeg siger: Okay.
20:03:41 Han siger: jeg går total pop
20:03:50 Han siger: så ser vi hvordan du har det efter to uger!
20:04:31 Jeg siger: Okay X3 Klæd dig som du vil, jeg er ligeglad med hvordan folk ser ud. Modsat dig, så er det ikke et problem for mig.
20:05:09 Han siger: SÅ JEG SKAL ÆNDRE MIG MED ALT JEG ER OG HAR VÆRET OG DU VIL IKKE ÆNDRE DIG FOR IMG
20:05:20 Han siger: FINT SÅ SKRID!!!!
20:05:29 Jeg siger: Det er bare hår. - Og jeg gider ikke være sammen med dig alligevel. Hold dig væk.
20:05:58 Han siger: DET ER PRINCIPET I HVAD DU GØR FOR DEM DU ELSKER!!! FUCK DIG!!!
20:06:49 Jeg siger: Jeg vil hellere acceptere folk end ændre dem.
20:07:22 Han siger: yeah right
20:07:28 Han siger: du ændrede mig
20:07:36 Han siger: fuck you
20:07:59 Han siger: du kommer her med det lort
20:08:10 Han siger: ved du vad jeg har ændret for dig?
20:08:28 Han siger: og du kan ikke klare noget så simpel?
20:08:43 Jeg siger: Jeg ændrer IKKE mit hår, bare fordi du vil have jeg skal se yngre ud.
20:09:13 Han siger: du ændrer aldrig en skid
20:09:17 Han siger: selvom jeg hader dit nye udseene
20:09:21 Han siger: fucking kokain sniffer
20:09:27 Jeg siger: Jeg ændrer mig ikke for dig.
20:09:59 Han siger: jeg kan ikke se dig tit og når jeg endelig kan
20:10:05 Han siger: kan jeg se på klamt emo hår
20:10:13 Han siger: bar ehår
20:10:21 Han siger: hvis det bare er hår så klip det
20:10:36 Han siger: der er andre hår du kan få
20:10:52 Jeg siger: Det er stadig ikke "emo", og du har ikke en gang se det.
20:10:55 Du har inviteret Han til at starte visning af webcam. Vent på et svar eller Annuller (Alt+Q) den ventende invitation. (Webcam-invitation)
20:10:57 Han siger: jeg spørger dig ikke om en skid
20:10:59 Han har afslået invitationen om at starte visning af webcam.
(Han han har afvist webcam-invitation)
20:11:20 Jeg siger: Du gider ikke en gang se om det er så slemt, fint.
20:11:25 Jeg siger: Jeg er ligeglad. Så hold dig væk
20:11:51 Han siger: du sender mig først billeder hvor du ligner min ex
20:12:00 Han siger: nu siger du du har emo hår
20:12:04 Jeg siger: Du bad mig om et billede, og du kan påstå hvad som helst.
20:12:07 Jeg siger: Desuden er det dig, som kalder det emo-hår.
20:12:09 Han siger: deter 1+ 1
20:12:56 Han siger: men noget andet
20:13:07 Han siger: jeg skulle træne
20:13:09 Han siger: det har jeg gjort
20:13:22 Han siger: jeg har ændret person
20:13:24 Jeg siger: Ingen har tvunget dig.
20:13:24 Han siger: det har jeg
20:13:32 Han siger: ved du hvad du har bedt mig om at ændre?
20:13:51 Jeg siger: Jeg har ikke bedt dig om at ændre noget
20:13:53 Han siger: jeg var en god fyr
20:14:16 Han siger: du siger ingen tvung
20:14:38 Han siger: hvorfor laver du så de ansigter??
20:14:59 Han siger: samme som tvang
20:15:19 Jeg siger: Måske for dig. Men måske fordi jeg ikke gider dig, det har intet at gøre med, at jeg vil ændre dig.
20:15:30 Han siger: måske fordi du gør det for at manipuler med mig
20:15:38 Han siger: så jeg går en anden vej og ændre mig
20:15:40 Han siger: udsene
20:15:47 Han siger: og personlig
20:15:51 Han siger: for dig
20:15:54 Han siger: ikke mig
20:15:56 Han siger: FOR DIG!!!!
20:16:07 Han siger: men ok
20:16:16 Han siger: jeg tvinger bare dig så
20:16:20 Han siger: måske ved at blive sur
20:16:28 Han siger: eller råbe
20:16:31 Han siger: ved ikk
20:16:35 Han siger: vi får at se
20:16:46 Jeg siger: Jeg har aldrig bedt dig om noget.
20:16:53 Han siger: jeg gider ikke sende dig min beskyttene energi mere eller holde onde ånder væk
20:17:10 Jeg siger: - Og jeg kidnapper tandfeen.
20:17:25 Han siger: HOLD KÆFT!!
20:17:29 Han siger: så kan du lære det
20:17:34 Jeg siger: Jeg er ligeglad.
20:17:34 Han siger: alle der bestemmer det
20:17:45 Han siger: emo hår
20:17:47 Han siger: er emo hår
20:17:51 Han siger: jeg så billede
20:18:01 Han siger: jeg tænkte det bare var langt hår
20:18:12 Han siger: fordi billedet var så tæt
20:18:23 Han siger: jeg ved hvordan du er tak
20:18:38 Han siger: jeg vil dig ikke mere fordi du er som du er og ingen vil
20:18:38 Jeg siger: Det var et gammelt billede af mig
20:18:49 Han siger: simpel er det
20:19:02 Jeg siger: Jeg har aldrig bedt dig om at dække dit ansigt, bare fordi jeg synes du er grim at se på.
20:19:08 Han siger: FUCK DIG!!!
20:19:17 Han siger: jeg har ingen hat til dig
20:19:21 Han siger: dækker bare
20:19:33 Han siger: vil du så have en hat på al den tid vi er sammen
20:19:51 Han siger: ganske simpel
20:19:55 Han siger: jeg hader dit hår
20:20:03 Han siger: jeg er ligeglad med hvem
20:20:09 Han siger: det er ynkelig
20:20:15 Han siger: sådan er det bare
20:20:22 Han siger: og nr du er hos mig gider jeg ikke se emo hår
20:20:38 Han siger: jeg vil se så lidt dæk som muligt
20:20:47 Jeg siger: Jeg har ellers mange hatte, men jeg gider ikke tage nogen på for dig.
20:21:02 Han siger: hvad fuck er problemet så
20:21:14 Han siger: var det for svært at tage hat på
20:21:16 Jeg siger: Det ved jeg ikke, det er ikke mig der går amok.
20:21:33 Han siger: fordi du siger fuck mig igen
20:21:38 Han siger: derfor
20:21:46 Han siger: jeg er for sur nu
20:21:55 Han siger: jeg vil slappe af med en kæmpe joint så længe jeg har brug for
20:21:57 Jeg siger: Fint, men det ændrer ikke mit hår.
20:22:15 Han siger: SÅ FUCKING BETALER JEG FÅR DET FOR AT SE PÅ ANDET HÅR
20:22:24 Jeg siger: Du kan se på min "talk to the hand" -.-;
20:23:31 Han siger: jeg smadre din hånd
20:24:05 Han siger: ligmeget
20:24:28 Han siger: du fatter ikke en skid
20:24:31 Han siger: det er ikke hår
20:24:34 Han siger: det er ideen
20:24:41 Han siger: alt jeg har gjot for dig
20:24:48 Han siger: og for første gang forlanger jeg noget af dig
20:25:05 Jeg siger: Muligt, men jeg har aldrig bedt dig om noget. Derfor får du intet.
20:25:18 Han siger: så skrid
20:26:09 Jeg siger: Den eneste grund til jeg gad se dig var for at trre det i dit ansigt
20:26:11 Jeg siger: tørre*
20:26:48 Han siger: jeg gør intet før du gør noget for mig!!
20:27:20 Han siger: og jeg vil fortælle dig noget
20:27:26 Han siger: fortælle hvorfor dit hår er grimt
20:27:38 Han siger: det er uattraktiv
20:27:53 Han siger: folk med det hår skærer i sig selv
20:27:56 Han siger: og er tabere
20:28:07 Jeg siger: Du er taberen her.
20:28:10 Han siger: jeg kan slet ikke tænde på dig med det hår.
20:28:21 Han siger: og det kan jeg ikke klare så voksen
20:28:42 Han siger: jeg har ændret mig for dig
20:28:43 Jeg siger: Jeg har stadig ikke bedt dig om at ændre noget. Jeg kunne lide dig, inden du begyndte på alt det her.
20:28:51 Han siger: nu skal du have andet hår
20:29:28 Jeg siger: Det siger du, men det kommer ikke til at ske.
20:29:37 Han siger: FUCKING LØGNER!!
20:29:41 Han siger: du spurgte mig ikke direkte men jeg kan læse det
20:29:50 Jeg siger: Det sger du
20:29:55 Jeg siger: siger*
20:30:01 Han siger: selv hvis du ikek fatter det skal du vide hvad der så vil ske
20:30:35 Jeg siger: Ikke en skid,
20:30:56 Jeg siger: Det er om mit hår og mine crazy colour extensions.
20:31:10 Han siger: hvadfandne er det?
20:31:21 Jeg siger: Jeg ved ikke hvad man ellers kan kalde det.
20:31:26 Jeg siger: Det er ligesom fjer extensions.
20:31:29 Han siger: hår er hår
20:31:32 Jeg siger: hår længder
20:31:41 Jeg siger: Men ikke hår-extensions som sådan
20:31:47 Jeg siger: Da det jo er fjer og derfor ikke er ægte hår
20:31:47 Han siger: extensions alle er for folk der ikke kan finde ud af at få langt hår fordi de er taber
20:31:58 Jeg siger: Jeg vil ikke være langhåret på den måde, det handler om fjerene. Det er et look.
20:32:26 Han siger: hvorfor ikke noget mere naturligt?
(Det han mener her er, at han vil have noget som ser mere ud som et barn.)
20:32:28 Jeg siger: Det er ikke pointen med mit hår.
20:32:35 Han siger: hvorfor fand skal det være fancy lort?
20:32:43 Han siger: fuck det
20:33:08 Han siger: du lyver
20:33:15 Han siger: dit hår er ikke pænt
20:33:20 Han siger: makeup du er slet ikke så smuk
20:33:22 Han siger: høje hæle
20:33:24 Han siger: du er ikke så høj
20:34:02 Jeg siger: Jeg kan løbe rundt nøgen? XD
20:34:14 Han siger: ikke hvad jeg mente idiot
20:34:22 Han siger: jeg mener alt sknøhedslort
20:34:28 Han siger: jeg går amok
20:34:32 Han siger: jeg hader det
20:34:41 Jeg siger: Jeg er ligeglad.
20:38:51 Han siger: Alt hvad du finder på har jeg opfundet flere år før så du gør ikke noget nyt. jeg fandt på alt!!
20:38:57 Jeg siger: Haha, det passer så ikke. Du ved intet om den slags, mit (godt nok klamme) men trods alt menneske-lignende 'ven'.
20:41:42 Han siger: menneske? lad ig sige noget
20:41:59 Han siger: jeg er et monster
20:42:07 Han siger: jeg tænker ikke som andre
20:42:22 Han siger: jeg føler ikke som andre
20:42:29 Han siger: jeg biver aldrig som andre
20:42:45 Han siger: jeg er bedre end mennesker
21:00:53 Han siger: du kan mærke mine kræfter for to dage
21:01:05 Han siger: og føle hvad jeg føler
21:01:39 Han siger: og når du mærker min intelligens vil du forstå hvor svært det er at forstå noget
21:01:59 Han siger: for jeg har så mange tanker bedre end mennesker at det kan ødelægge alt
21:02:10 Han siger: prøv det i 2 dage
21:02:47 Han siger: så kan du se hvor hårdt det er at være mig
21:03:55 Jeg siger: Hahaha, sure.
21:04:05 Han siger: *mærk mig*
21:04:08 Han siger: Sådan.
21:04:26 Han siger: Om lidt vil du brænde op
21:04:33 Han siger: for resten af livet
21:04:54 Han siger: din person vil blive ændret så der er mange af dig
21:05:09 Han siger: og du vil se hvor stærk jeg er
21:05:15 Han siger: hvor meget jeg føler
21:05:23 Han siger: hvordan jeg ved alt
21:05:37 Han siger: snart vil du bliveblind
21:06:13 Han siger: og føle en smerte der vil varer evigt
21:06:20 Han siger: held og lykke
21:06:39 Han siger: prøv at fokusere
21:06:49 Han siger: ellers ødelægger jeg alt for dig
21:28:33 Han siger: og driver dig til sindsyge
21:28:58 Han siger: jeg kender mig selv
21:29:04 Han siger: forvent det værste
21:30:17 Jeg siger: Jeg har lige et spørgsmål.
21:30:31 Han siger: nå?
21:30:50 Jeg siger: Hvorfor er du sådan en idiot? LOL, farvel XD
Men jeg valgte at udgive det, fordi I kan læse hvor kontrollerende en person kan være. I kan også se hvor desperat han er for, at jeg skal blive ved med at ligne et barn.
Samtalen er vist nok fra et par uger inden jeg fylder 18.
19:51:33 Han siger: de er sgu en flok emoer
19:51:51 Jeg siger: Emo er en musikgenre
19:52:00 Han siger: det blev en slags musik
19:52:08 Jeg siger: Og folk er ikke "emo", bare fordi de kysser. Du kalder også alt for emo.
19:52:11 Han siger: opkaldt efter dem der spiller det
19:52:19 Han siger: jeg kan se det på håret
19:52:23 Han siger: grimt
19:52:39 Jeg siger: "Emo" er jo faktisk fra emotional hardcore, som
stammer fra 80'erne og udviklede sig fra punken. Og det hår jeg har, ville du nok også kalde emo.
19:52:46 Han siger: nooooooooo
19:52:57 Han siger: hvorfor?
19:52:59 Han siger: hvorfor det?
19:53:18 Han siger: emo stinker
19:53:24 Jeg siger: -.-;
19:53:27 Han siger: det ser for voksen ud
19:53:28 Jeg siger: I will just stay away then
19:53:55 Han siger: det er bar en efter ligning af dødsmetal
19:54:01 Han siger: musikgenren
19:54:02 Han siger: hvorfor?
19:54:07 Han siger: er du emo??
19:54:09 Jeg siger: Nej?
19:54:16 Han siger: hvorfor så emo hår?
19:54:23 Jeg siger: Du kalder alle for emo, selv *vens navn* og hans kæreste. - Og jeg kan godt lide mit hår.
19:54:27 Han siger: hader det
19:54:50 Jeg siger: Der er også mange ting jeg ikke bryder mig om, men jeg respekterer det.
19:55:04 Han siger: du fortæller mig aldrig
19:55:15 Jeg siger: Fortæller dig hvad?
19:55:21 Han siger: du hader
19:55:34 Han siger: der er ting du hader ved mig så
19:55:38 Han siger: når vi snakker om det
19:56:03 Jeg siger: Det enest jeg siger er, at f.eks., synes jeg det
"pop" er grimt", men jeg flipper ikke ud over det. Eller deres hår.
19:56:18 Han siger: men det er andre
19:56:22 Han siger: jeg hader stadig dit hår
19:57:16 Jeg siger: Det var andre vi snakkede om, og det er andre jeg snakker om.
19:57:42 Han siger: fat jeg spørger om os
19:57:46 Han siger: ikke andre
19:58:20 Jeg siger: Jeg bryder mig ikke om, når du siger sådan om andre mennesker.
19:59:03 Han siger: jeg vil vide det
19:59:19 Han siger: når der er ting der ikke er gode ved mig så forventer alle jeg ændrer dig
19:59:27 Han siger: hvad med dig??
19:59:36 Jeg siger: Hvad med mig, ting jeg skal ændre?
20:00:22 Han siger: ting du hader ved mig
20:00:27 Han siger: og jeg hader ved dig
20:00:36 Han siger: ting jeg hader ved dig
20:00:39 Han siger: som dit emo hår
20:00:58 Jeg siger: Du har ikke set mit hår
20:01:23 Jeg siger: - Og det er stadig ikke "emo", det ligner mere det som Cloud Strife har.
20:01:43 Han siger: nu kan jeg bare forvete at se på emo hår, hår jeg hader når du her hele tiden
20:02:02 Jeg siger: Så kan vi bare undgå hinanden.
20:02:25 Han siger: så jeg skal bare gå med alt du hader om mig?
20:02:39 Jeg siger: Vil du virkelig gerne have, at jeg får en ny frisure?
20:02:45 Han siger: JA TAK
20:02:50 Jeg siger: Nåh, men det gør jeg ikke.
20:02:57 Han siger: så barberer jeg mig
20:03:00 Jeg siger: Okay.
20:03:41 Han siger: jeg går total pop
20:03:50 Han siger: så ser vi hvordan du har det efter to uger!
20:04:31 Jeg siger: Okay X3 Klæd dig som du vil, jeg er ligeglad med hvordan folk ser ud. Modsat dig, så er det ikke et problem for mig.
20:05:09 Han siger: SÅ JEG SKAL ÆNDRE MIG MED ALT JEG ER OG HAR VÆRET OG DU VIL IKKE ÆNDRE DIG FOR IMG
20:05:20 Han siger: FINT SÅ SKRID!!!!
20:05:29 Jeg siger: Det er bare hår. - Og jeg gider ikke være sammen med dig alligevel. Hold dig væk.
20:05:58 Han siger: DET ER PRINCIPET I HVAD DU GØR FOR DEM DU ELSKER!!! FUCK DIG!!!
20:06:49 Jeg siger: Jeg vil hellere acceptere folk end ændre dem.
20:07:22 Han siger: yeah right
20:07:28 Han siger: du ændrede mig
20:07:36 Han siger: fuck you
20:07:59 Han siger: du kommer her med det lort
20:08:10 Han siger: ved du vad jeg har ændret for dig?
20:08:28 Han siger: og du kan ikke klare noget så simpel?
20:08:43 Jeg siger: Jeg ændrer IKKE mit hår, bare fordi du vil have jeg skal se yngre ud.
20:09:13 Han siger: du ændrer aldrig en skid
20:09:17 Han siger: selvom jeg hader dit nye udseene
20:09:21 Han siger: fucking kokain sniffer
20:09:27 Jeg siger: Jeg ændrer mig ikke for dig.
20:09:59 Han siger: jeg kan ikke se dig tit og når jeg endelig kan
20:10:05 Han siger: kan jeg se på klamt emo hår
20:10:13 Han siger: bar ehår
20:10:21 Han siger: hvis det bare er hår så klip det
20:10:36 Han siger: der er andre hår du kan få
20:10:52 Jeg siger: Det er stadig ikke "emo", og du har ikke en gang se det.
20:10:55 Du har inviteret Han til at starte visning af webcam. Vent på et svar eller Annuller (Alt+Q) den ventende invitation. (Webcam-invitation)
20:10:57 Han siger: jeg spørger dig ikke om en skid
20:10:59 Han har afslået invitationen om at starte visning af webcam.
(Han han har afvist webcam-invitation)
20:11:20 Jeg siger: Du gider ikke en gang se om det er så slemt, fint.
20:11:25 Jeg siger: Jeg er ligeglad. Så hold dig væk
20:11:51 Han siger: du sender mig først billeder hvor du ligner min ex
20:12:00 Han siger: nu siger du du har emo hår
20:12:04 Jeg siger: Du bad mig om et billede, og du kan påstå hvad som helst.
20:12:07 Jeg siger: Desuden er det dig, som kalder det emo-hår.
20:12:09 Han siger: deter 1+ 1
20:12:56 Han siger: men noget andet
20:13:07 Han siger: jeg skulle træne
20:13:09 Han siger: det har jeg gjort
20:13:22 Han siger: jeg har ændret person
20:13:24 Jeg siger: Ingen har tvunget dig.
20:13:24 Han siger: det har jeg
20:13:32 Han siger: ved du hvad du har bedt mig om at ændre?
20:13:51 Jeg siger: Jeg har ikke bedt dig om at ændre noget
20:13:53 Han siger: jeg var en god fyr
20:14:16 Han siger: du siger ingen tvung
20:14:38 Han siger: hvorfor laver du så de ansigter??
20:14:59 Han siger: samme som tvang
20:15:19 Jeg siger: Måske for dig. Men måske fordi jeg ikke gider dig, det har intet at gøre med, at jeg vil ændre dig.
20:15:30 Han siger: måske fordi du gør det for at manipuler med mig
20:15:38 Han siger: så jeg går en anden vej og ændre mig
20:15:40 Han siger: udsene
20:15:47 Han siger: og personlig
20:15:51 Han siger: for dig
20:15:54 Han siger: ikke mig
20:15:56 Han siger: FOR DIG!!!!
20:16:07 Han siger: men ok
20:16:16 Han siger: jeg tvinger bare dig så
20:16:20 Han siger: måske ved at blive sur
20:16:28 Han siger: eller råbe
20:16:31 Han siger: ved ikk
20:16:35 Han siger: vi får at se
20:16:46 Jeg siger: Jeg har aldrig bedt dig om noget.
20:16:53 Han siger: jeg gider ikke sende dig min beskyttene energi mere eller holde onde ånder væk
20:17:10 Jeg siger: - Og jeg kidnapper tandfeen.
20:17:25 Han siger: HOLD KÆFT!!
20:17:29 Han siger: så kan du lære det
20:17:34 Jeg siger: Jeg er ligeglad.
20:17:34 Han siger: alle der bestemmer det
20:17:45 Han siger: emo hår
20:17:47 Han siger: er emo hår
20:17:51 Han siger: jeg så billede
20:18:01 Han siger: jeg tænkte det bare var langt hår
20:18:12 Han siger: fordi billedet var så tæt
20:18:23 Han siger: jeg ved hvordan du er tak
20:18:38 Han siger: jeg vil dig ikke mere fordi du er som du er og ingen vil
20:18:38 Jeg siger: Det var et gammelt billede af mig
20:18:49 Han siger: simpel er det
20:19:02 Jeg siger: Jeg har aldrig bedt dig om at dække dit ansigt, bare fordi jeg synes du er grim at se på.
20:19:08 Han siger: FUCK DIG!!!
20:19:17 Han siger: jeg har ingen hat til dig
20:19:21 Han siger: dækker bare
20:19:33 Han siger: vil du så have en hat på al den tid vi er sammen
20:19:51 Han siger: ganske simpel
20:19:55 Han siger: jeg hader dit hår
20:20:03 Han siger: jeg er ligeglad med hvem
20:20:09 Han siger: det er ynkelig
20:20:15 Han siger: sådan er det bare
20:20:22 Han siger: og nr du er hos mig gider jeg ikke se emo hår
20:20:38 Han siger: jeg vil se så lidt dæk som muligt
20:20:47 Jeg siger: Jeg har ellers mange hatte, men jeg gider ikke tage nogen på for dig.
20:21:02 Han siger: hvad fuck er problemet så
20:21:14 Han siger: var det for svært at tage hat på
20:21:16 Jeg siger: Det ved jeg ikke, det er ikke mig der går amok.
20:21:33 Han siger: fordi du siger fuck mig igen
20:21:38 Han siger: derfor
20:21:46 Han siger: jeg er for sur nu
20:21:55 Han siger: jeg vil slappe af med en kæmpe joint så længe jeg har brug for
20:21:57 Jeg siger: Fint, men det ændrer ikke mit hår.
20:22:15 Han siger: SÅ FUCKING BETALER JEG FÅR DET FOR AT SE PÅ ANDET HÅR
20:22:24 Jeg siger: Du kan se på min "talk to the hand" -.-;
20:23:31 Han siger: jeg smadre din hånd
20:24:05 Han siger: ligmeget
20:24:28 Han siger: du fatter ikke en skid
20:24:31 Han siger: det er ikke hår
20:24:34 Han siger: det er ideen
20:24:41 Han siger: alt jeg har gjot for dig
20:24:48 Han siger: og for første gang forlanger jeg noget af dig
20:25:05 Jeg siger: Muligt, men jeg har aldrig bedt dig om noget. Derfor får du intet.
20:25:18 Han siger: så skrid
20:26:09 Jeg siger: Den eneste grund til jeg gad se dig var for at trre det i dit ansigt
20:26:11 Jeg siger: tørre*
20:26:48 Han siger: jeg gør intet før du gør noget for mig!!
20:27:20 Han siger: og jeg vil fortælle dig noget
20:27:26 Han siger: fortælle hvorfor dit hår er grimt
20:27:38 Han siger: det er uattraktiv
20:27:53 Han siger: folk med det hår skærer i sig selv
20:27:56 Han siger: og er tabere
20:28:07 Jeg siger: Du er taberen her.
20:28:10 Han siger: jeg kan slet ikke tænde på dig med det hår.
20:28:21 Han siger: og det kan jeg ikke klare så voksen
20:28:42 Han siger: jeg har ændret mig for dig
20:28:43 Jeg siger: Jeg har stadig ikke bedt dig om at ændre noget. Jeg kunne lide dig, inden du begyndte på alt det her.
20:28:51 Han siger: nu skal du have andet hår
20:29:28 Jeg siger: Det siger du, men det kommer ikke til at ske.
20:29:37 Han siger: FUCKING LØGNER!!
20:29:41 Han siger: du spurgte mig ikke direkte men jeg kan læse det
20:29:50 Jeg siger: Det sger du
20:29:55 Jeg siger: siger*
20:30:01 Han siger: selv hvis du ikek fatter det skal du vide hvad der så vil ske
20:30:35 Jeg siger: Ikke en skid,
20:30:56 Jeg siger: Det er om mit hår og mine crazy colour extensions.
20:31:10 Han siger: hvadfandne er det?
20:31:21 Jeg siger: Jeg ved ikke hvad man ellers kan kalde det.
20:31:26 Jeg siger: Det er ligesom fjer extensions.
20:31:29 Han siger: hår er hår
20:31:32 Jeg siger: hår længder
20:31:41 Jeg siger: Men ikke hår-extensions som sådan
20:31:47 Jeg siger: Da det jo er fjer og derfor ikke er ægte hår
20:31:47 Han siger: extensions alle er for folk der ikke kan finde ud af at få langt hår fordi de er taber
20:31:58 Jeg siger: Jeg vil ikke være langhåret på den måde, det handler om fjerene. Det er et look.
20:32:26 Han siger: hvorfor ikke noget mere naturligt?
(Det han mener her er, at han vil have noget som ser mere ud som et barn.)
20:32:28 Jeg siger: Det er ikke pointen med mit hår.
20:32:35 Han siger: hvorfor fand skal det være fancy lort?
20:32:43 Han siger: fuck det
20:33:08 Han siger: du lyver
20:33:15 Han siger: dit hår er ikke pænt
20:33:20 Han siger: makeup du er slet ikke så smuk
20:33:22 Han siger: høje hæle
20:33:24 Han siger: du er ikke så høj
20:34:02 Jeg siger: Jeg kan løbe rundt nøgen? XD
20:34:14 Han siger: ikke hvad jeg mente idiot
20:34:22 Han siger: jeg mener alt sknøhedslort
20:34:28 Han siger: jeg går amok
20:34:32 Han siger: jeg hader det
20:34:41 Jeg siger: Jeg er ligeglad.
20:38:51 Han siger: Alt hvad du finder på har jeg opfundet flere år før så du gør ikke noget nyt. jeg fandt på alt!!
20:38:57 Jeg siger: Haha, det passer så ikke. Du ved intet om den slags, mit (godt nok klamme) men trods alt menneske-lignende 'ven'.
20:41:42 Han siger: menneske? lad ig sige noget
20:41:59 Han siger: jeg er et monster
20:42:07 Han siger: jeg tænker ikke som andre
20:42:22 Han siger: jeg føler ikke som andre
20:42:29 Han siger: jeg biver aldrig som andre
20:42:45 Han siger: jeg er bedre end mennesker
21:00:53 Han siger: du kan mærke mine kræfter for to dage
21:01:05 Han siger: og føle hvad jeg føler
21:01:39 Han siger: og når du mærker min intelligens vil du forstå hvor svært det er at forstå noget
21:01:59 Han siger: for jeg har så mange tanker bedre end mennesker at det kan ødelægge alt
21:02:10 Han siger: prøv det i 2 dage
21:02:47 Han siger: så kan du se hvor hårdt det er at være mig
21:03:55 Jeg siger: Hahaha, sure.
21:04:05 Han siger: *mærk mig*
21:04:08 Han siger: Sådan.
21:04:26 Han siger: Om lidt vil du brænde op
21:04:33 Han siger: for resten af livet
21:04:54 Han siger: din person vil blive ændret så der er mange af dig
21:05:09 Han siger: og du vil se hvor stærk jeg er
21:05:15 Han siger: hvor meget jeg føler
21:05:23 Han siger: hvordan jeg ved alt
21:05:37 Han siger: snart vil du bliveblind
21:06:13 Han siger: og føle en smerte der vil varer evigt
21:06:20 Han siger: held og lykke
21:06:39 Han siger: prøv at fokusere
21:06:49 Han siger: ellers ødelægger jeg alt for dig
21:28:33 Han siger: og driver dig til sindsyge
21:28:58 Han siger: jeg kender mig selv
21:29:04 Han siger: forvent det værste
21:30:17 Jeg siger: Jeg har lige et spørgsmål.
21:30:31 Han siger: nå?
21:30:50 Jeg siger: Hvorfor er du sådan en idiot? LOL, farvel XD
onsdag den 4. september 2013
Find dine triggers
Jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke har tænkt på det før. Men det ville måske også være trist, hvis man tænkte på alt inden man oplevede det. Det lyder i hvert fald som spild af tid. Jeg har været klar over triggers, men ikke i forbindelse med dette.
Det er ikke noget, som er sjovt eller morsomt at finde ud af. Men det er nødvendigt. Også selvom det er noget (undskyld mit fransk) lort, at finde ud af man ikke er så meget ovre det, som man selv troede.
Men triggers er ting, som udløser din angst, dit traume, alle de dårlige tanker. Selvom det er hårdt at arbejde med, så er det nødvendigt. Hvis det nu for eksempel er en bestemt parfume, så nytter det jo ikke at man går på gaden, og risikerer at må løbe hjem og gemme sig fra omverdenen.
En af mine gamle triggers var et bestemt smil. Jeg kan ikke rigtig forklare smilet så godt, og jeg kan ikke helt selv lave det. Jeg har heller ikke lyst til det, da det er det nedladende "hvor er det sødt du tror du har ret, men hvor er du dum"-smil. I ved: Et "Heh!" eller et "Hah!", rynket pande, en smule lukkede øjne og et lille ryst på hovedet.
I går oplevede jeg en ny trigger. Faktisk 2 på en gang, tror jeg. Det er ikke til at vide, om det er kombinationen eller 2 forskellige. Men det er en bestemt skæg'vækst'. (Det er ikke rigtig et skæg, da det bare er det der pubertetshår som 14-årige drenge får, men som bare har fået lov til at vokse.) Så et bestemt accent.
Men jeg har ikke oplevet problemer med det accent før, så jeg tror det er kombinationen.
Det er skidt at man pludselig oplever en trigger, når man arbejder med at skulle tilfredsstille mennesker. (Med MAD!) Men heldigvis kan jeg for det meste gemme mig i køkkenet, væk fra andre mennesker. Men måske er det ikke at gemme sig. Jeg arbejder bare ikke særlig godt med mennesker, og vil fokusere på min madlavning og præsentation.
Anyway, så er det jo noget man skal arbejde med. Jeg tror ikke det er en god idé at direkte opsøge det, men man bør være opmærksom. Hvis man pludselig får det dårligt over at se en person man ikke kender, kan det så have noget med det at gøre? Hvorfor? Hvad kan man gøre ved det?
Det første skridt for mig var helt klart, at træde tilbage og tænke logisk. En person er jo ikke farlig af den grund. Det er en absurd tanketang, at alle med en bestemt skægvækst er nogle, som vil gøre en ondt. Desuden kan de jo ikke gøre for, at de har noget tilfælles med et andet menneske. - Og i langt de fleste tilfælde kender de jo slet ikke personen.
Så vær opmærksom på, hvad der kan udløse angsten.
Husk at tage et skridt tilbage og tænke rationelt, inden du går i panik og løber væk.
Det er ikke noget, som er sjovt eller morsomt at finde ud af. Men det er nødvendigt. Også selvom det er noget (undskyld mit fransk) lort, at finde ud af man ikke er så meget ovre det, som man selv troede.
Men triggers er ting, som udløser din angst, dit traume, alle de dårlige tanker. Selvom det er hårdt at arbejde med, så er det nødvendigt. Hvis det nu for eksempel er en bestemt parfume, så nytter det jo ikke at man går på gaden, og risikerer at må løbe hjem og gemme sig fra omverdenen.
En af mine gamle triggers var et bestemt smil. Jeg kan ikke rigtig forklare smilet så godt, og jeg kan ikke helt selv lave det. Jeg har heller ikke lyst til det, da det er det nedladende "hvor er det sødt du tror du har ret, men hvor er du dum"-smil. I ved: Et "Heh!" eller et "Hah!", rynket pande, en smule lukkede øjne og et lille ryst på hovedet.
I går oplevede jeg en ny trigger. Faktisk 2 på en gang, tror jeg. Det er ikke til at vide, om det er kombinationen eller 2 forskellige. Men det er en bestemt skæg'vækst'. (Det er ikke rigtig et skæg, da det bare er det der pubertetshår som 14-årige drenge får, men som bare har fået lov til at vokse.) Så et bestemt accent.
Men jeg har ikke oplevet problemer med det accent før, så jeg tror det er kombinationen.
Det er skidt at man pludselig oplever en trigger, når man arbejder med at skulle tilfredsstille mennesker. (Med MAD!) Men heldigvis kan jeg for det meste gemme mig i køkkenet, væk fra andre mennesker. Men måske er det ikke at gemme sig. Jeg arbejder bare ikke særlig godt med mennesker, og vil fokusere på min madlavning og præsentation.
Anyway, så er det jo noget man skal arbejde med. Jeg tror ikke det er en god idé at direkte opsøge det, men man bør være opmærksom. Hvis man pludselig får det dårligt over at se en person man ikke kender, kan det så have noget med det at gøre? Hvorfor? Hvad kan man gøre ved det?
Det første skridt for mig var helt klart, at træde tilbage og tænke logisk. En person er jo ikke farlig af den grund. Det er en absurd tanketang, at alle med en bestemt skægvækst er nogle, som vil gøre en ondt. Desuden kan de jo ikke gøre for, at de har noget tilfælles med et andet menneske. - Og i langt de fleste tilfælde kender de jo slet ikke personen.
Så vær opmærksom på, hvad der kan udløse angsten.
Husk at tage et skridt tilbage og tænke rationelt, inden du går i panik og løber væk.
torsdag den 8. august 2013
Folks tanker
Det er et emne, som man aldrig vil slippe for. Selv når nogle af mine venner har vidnet imod min krænker, og fortalt hvordan de selv er blevet påvirket af det, så vil der altid være skeptikere. Jeg ved faktisk ikke, om det er det rigtige ord. Men 'haters' er vel heller ikke mere korrekt.
Der vil altid være benægtere. Uanset om du fortæller om mobning, overgreb eller skilsmisse, vil der altid være folk, som benægter at du lyver. Typisk har det intet med din historie at gøre. De har oftest dannet sig et negativt billede af dig, og vil derfor være imod dig uanset hvad.
Jeg er et par gange blevet beskyldt for at lyve, bare fordi jeg vil rådgive andre. Jeg fortæller åbent om det, så jeg må da bare være en løgner. Men hvis ingen fortalte om deres oplevelser, hvordan kunne man så vide noget om det?
Desværre er det noget, som vi alle må forberede os på. Jeg har en livsregel som lyder: Uanset hvor hårdt og meget du har kæmpet, så vil du altid støde på en, som vil udstille dig som løgner. Det er også ligegyldigt hvilke beviser du kommer frem med. De har bestemt sig for at du lyver, og så skal alle andre bare finde sig i det. De mener endda selv, at så er det bare rigtigt. De tænker det jo selv!
Det er også noget, som jeg selv har stødt på. Jeg ville fortælle andre om, hvad de skulle holde øje med og hvordan man spotter en pædofil over nettet. Men jeg var da en løgner, fordi jeg fortalt om det til andre. Øh, okay så.
Men jeg lader det ikke gå mig på. Det mest traumatiserende for et barn, som vil fortælle om seksuelle overgreb er nok, at voksne omkring barnet ikke tror på det. Men når man er kommet videre, så bliver det nemmere at ignorere.
Lisbeth Zornig Andersen er formand for børnerådet, og hun blev udsat for seksuelle overgreb. Der er en dokumentar om hendes liv. Så hvis man lyver fordi man fortæller om sine overgreb offentligt, så skulle hun altså også lyve. Selvom hun kan dokumentere alt.
Lad vær med at lytte til det. Andre mennesker skal ikke bestemme, om det du overlevede var seksuelt grænseoverskridende. Det er forskelligt hvordan man overlever "du lyver"-påstanden, men dette er de tanker, som jeg selv har haft/kunne genkende:
1 . Jeg blev sendt til psykolog for det, inden jeg selv fortalte det.
2. Tydelige erindringer.
3. At læse om symptomerne på seksuelle overgreb, og selv kunne genkende dem.
4. Læse den typiske adfærd hos pædofile - ofte meget barnlig, selvom de burde opføre sig meget ældre.
4A. - Men de vil gerne udnytte deres voksne alder pludseligt, for at bevise de har ret; særligt over for deres offer.
5. At man er et isoleret mål, og derfor kan 'opdrages' af den pædofile til, hvad der er rigtigt og forkert (ifølge dem selv.)
6. Følelser? Personligt har det oftest været sådan, at folk bruger min baggrund som et angreb. Altså jeg er uenig med dem, og de så siger jeg lyver, bare for at få opmærksomhed. Du bør derfor lære at sortere disse 'angreb' fra.
Hvis du vælger at stå frem med din historie, så skal du - desværre - være forberedt på hvad som helst. Jeg kan ikke give nogen forsikrende eller endelige svar på, hvordan du får dem til at holde kæft.
Men hold fast i din historie, hold fast i dine oplevelser - og opbyg din fremtid derfra.
Der vil altid være benægtere. Uanset om du fortæller om mobning, overgreb eller skilsmisse, vil der altid være folk, som benægter at du lyver. Typisk har det intet med din historie at gøre. De har oftest dannet sig et negativt billede af dig, og vil derfor være imod dig uanset hvad.
Jeg er et par gange blevet beskyldt for at lyve, bare fordi jeg vil rådgive andre. Jeg fortæller åbent om det, så jeg må da bare være en løgner. Men hvis ingen fortalte om deres oplevelser, hvordan kunne man så vide noget om det?
Desværre er det noget, som vi alle må forberede os på. Jeg har en livsregel som lyder: Uanset hvor hårdt og meget du har kæmpet, så vil du altid støde på en, som vil udstille dig som løgner. Det er også ligegyldigt hvilke beviser du kommer frem med. De har bestemt sig for at du lyver, og så skal alle andre bare finde sig i det. De mener endda selv, at så er det bare rigtigt. De tænker det jo selv!
Det er også noget, som jeg selv har stødt på. Jeg ville fortælle andre om, hvad de skulle holde øje med og hvordan man spotter en pædofil over nettet. Men jeg var da en løgner, fordi jeg fortalt om det til andre. Øh, okay så.
Men jeg lader det ikke gå mig på. Det mest traumatiserende for et barn, som vil fortælle om seksuelle overgreb er nok, at voksne omkring barnet ikke tror på det. Men når man er kommet videre, så bliver det nemmere at ignorere.
Lisbeth Zornig Andersen er formand for børnerådet, og hun blev udsat for seksuelle overgreb. Der er en dokumentar om hendes liv. Så hvis man lyver fordi man fortæller om sine overgreb offentligt, så skulle hun altså også lyve. Selvom hun kan dokumentere alt.
Lad vær med at lytte til det. Andre mennesker skal ikke bestemme, om det du overlevede var seksuelt grænseoverskridende. Det er forskelligt hvordan man overlever "du lyver"-påstanden, men dette er de tanker, som jeg selv har haft/kunne genkende:
1 . Jeg blev sendt til psykolog for det, inden jeg selv fortalte det.
2. Tydelige erindringer.
3. At læse om symptomerne på seksuelle overgreb, og selv kunne genkende dem.
4. Læse den typiske adfærd hos pædofile - ofte meget barnlig, selvom de burde opføre sig meget ældre.
4A. - Men de vil gerne udnytte deres voksne alder pludseligt, for at bevise de har ret; særligt over for deres offer.
5. At man er et isoleret mål, og derfor kan 'opdrages' af den pædofile til, hvad der er rigtigt og forkert (ifølge dem selv.)
6. Følelser? Personligt har det oftest været sådan, at folk bruger min baggrund som et angreb. Altså jeg er uenig med dem, og de så siger jeg lyver, bare for at få opmærksomhed. Du bør derfor lære at sortere disse 'angreb' fra.
Hvis du vælger at stå frem med din historie, så skal du - desværre - være forberedt på hvad som helst. Jeg kan ikke give nogen forsikrende eller endelige svar på, hvordan du får dem til at holde kæft.
Men hold fast i din historie, hold fast i dine oplevelser - og opbyg din fremtid derfra.
torsdag den 1. august 2013
5 år + sårbarhed
Jeg vil ikke komme ind på detaljerne. Det er meget tæt, og det er noget, som har bragt mig til tårer op til flere gange sidste aften/i nat.
Jeg ved ikke, om jeg reagerer anderledes end nogen eller dem, som ikke har oplevet det.
Dette indlæg er skrevet direkte efter, at jeg har grædt mindst en time. Min mor spurgte hvad der var galt, og jeg svarede. Jeg fik ikke noget svar på det. Jeg bebrejder dem intet, selvom jeg fortalte dem præcist hvad der var sket. Klokken var omkring 2:30 om natten. Dette har inspireret mig til mit næste indlæg, som er skrevet ud fra forældrenes synspunkt.
Men jeg har oplevet, at jeg reager meget voldsommere. Ikke hurtigere.
Jeg ved ikke, om jeg reagerer anderledes end nogen eller dem, som ikke har oplevet det.
Dette indlæg er skrevet direkte efter, at jeg har grædt mindst en time. Min mor spurgte hvad der var galt, og jeg svarede. Jeg fik ikke noget svar på det. Jeg bebrejder dem intet, selvom jeg fortalte dem præcist hvad der var sket. Klokken var omkring 2:30 om natten. Dette har inspireret mig til mit næste indlæg, som er skrevet ud fra forældrenes synspunkt.
Men jeg har oplevet, at jeg reager meget voldsommere. Ikke hurtigere.
søndag den 28. juli 2013
Folks reaktioner - medlidenhed
Jeg tror faktisk, at medlidenhed er den reaktion jeg bryder mig mindst om. "Det er synd for dig."
Men, hvorfor er det synd? Det er jo længe siden, og man kommer jo videre på et tidspunkt. Det er synd, at børn skal udsættes for seksuelle overgreb.
Måske er det en måde at reagere på, fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre. Det har aldrig været noget jeg siger sådan lige pludselig, men folk forventer det vel aldrig helt alligevel. Måske glemmer folk også, at man kan være glad alligevel.
Men medlidenhed kan man ikke bruge til noget. Det er ikke en løsning eller et værktøj. Folk kan føle det, og det må de da også gerne. Man må føle hvad man vil - eller rettere - gør. Jeg aner bare ikke selv, hvad jeg skal svare til det.
"Det er synd for dig."
... Nah. Det går nok? Det er jo fortid? Øh. Tak? Hvad siger man?
Jeg siger nok mest bare, at der ikke er nogen grund til at synes det. Hvis folk ikke mente, at man var et ynkeligt tilfælde før de vidste det, så er man det jo heller ikke efter de fik det fortalt.
Men, hvorfor er det synd? Det er jo længe siden, og man kommer jo videre på et tidspunkt. Det er synd, at børn skal udsættes for seksuelle overgreb.
Måske er det en måde at reagere på, fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre. Det har aldrig været noget jeg siger sådan lige pludselig, men folk forventer det vel aldrig helt alligevel. Måske glemmer folk også, at man kan være glad alligevel.
Men medlidenhed kan man ikke bruge til noget. Det er ikke en løsning eller et værktøj. Folk kan føle det, og det må de da også gerne. Man må føle hvad man vil - eller rettere - gør. Jeg aner bare ikke selv, hvad jeg skal svare til det.
"Det er synd for dig."
... Nah. Det går nok? Det er jo fortid? Øh. Tak? Hvad siger man?
Jeg siger nok mest bare, at der ikke er nogen grund til at synes det. Hvis folk ikke mente, at man var et ynkeligt tilfælde før de vidste det, så er man det jo heller ikke efter de fik det fortalt.
tirsdag den 23. juli 2013
Gamle tanker vender tilbage
Måske tager de mere end 5 år at slippe fra. Måske slipper man aldrig helt fra dem. Hvis jeg aldrig helt slipper af med dem, så synes jeg ikke det er så underligt. Men det er en underlig følelse. Jeg sidder her som 23-årig, og føler mig som en sårbar 12-årig igen. Nøgen, skrøbelig, bange og alt er galt med min krop.
Jeg snakkede om det med en veninde. Ens krop føles som om, at man har gjort noget galt. Det er ret svært at beskrive. Men at jeg for eksempel tager badeshorts på og går i vandet på stranden, det føles forkert. Som om jeg gør noget ulovligt og klamt. Selvom jeg jo egentlig bare er som de andre mænd der.
Det føles som om, at jeg gør noget kriminelt ved højlys dag.
Det er dog et par uger siden, at jeg har haft det sådan her. Nu sidder jeg også i en depressiv periode. Jeg ved, at jeg har haft disse dage imens jeg har været deprimeret. Men en kombination af sygdom og medicin gør, at jeg ikke husker det. (Måske for det bedste?)
5 år er måske ikke så lang tid, som jeg ville ønske det var. Måske er det hele også bare værre, på grund af min depression; som heldigvis går over. - Og kommer igen.. og går over og kommer igen.
Han skrev også til mig jo. Min krænker. Måske påvirker det mig mere, end jeg vil acceptere. Det er ikke til at vide, og jeg vil nok aldrig kunne finde ud af det.
Men denne aften har bekræftet mig i, at jeg nok altid vil være et offer for pædofili. Men også i, at jeg vil være en som har overlevet det. Det skal man endelig ikke glemme, uanset om det er mobning, narkotika, incest eller noget andet.
Jeg snakkede om det med en veninde. Ens krop føles som om, at man har gjort noget galt. Det er ret svært at beskrive. Men at jeg for eksempel tager badeshorts på og går i vandet på stranden, det føles forkert. Som om jeg gør noget ulovligt og klamt. Selvom jeg jo egentlig bare er som de andre mænd der.
Det føles som om, at jeg gør noget kriminelt ved højlys dag.
Det er dog et par uger siden, at jeg har haft det sådan her. Nu sidder jeg også i en depressiv periode. Jeg ved, at jeg har haft disse dage imens jeg har været deprimeret. Men en kombination af sygdom og medicin gør, at jeg ikke husker det. (Måske for det bedste?)
5 år er måske ikke så lang tid, som jeg ville ønske det var. Måske er det hele også bare værre, på grund af min depression; som heldigvis går over. - Og kommer igen.. og går over og kommer igen.
Han skrev også til mig jo. Min krænker. Måske påvirker det mig mere, end jeg vil acceptere. Det er ikke til at vide, og jeg vil nok aldrig kunne finde ud af det.
Men denne aften har bekræftet mig i, at jeg nok altid vil være et offer for pædofili. Men også i, at jeg vil være en som har overlevet det. Det skal man endelig ikke glemme, uanset om det er mobning, narkotika, incest eller noget andet.
tirsdag den 16. juli 2013
5 års 'jubilæum'
I dag er det 5 år siden jeg oplevede mit sidste overgreb. Selvom jeg var 18 år da det sidste skete, vælger jeg at lade det tælle alligevel.
For kort tid siden skrev han til mig. Ham, som havde krænket mig og udnyttet mig. Der stod ikke noget særligt i beskeden.
"Hej, alle mine sanser sagde nej, du skal ikke skrive. Men alligevel hvordan går det, noget nyt?"
Jeg har ikke svaret på det, og har heller ikke tænkt mig at gøre det. 5 år er faktisk ikke så lang tid. Efter hans besked, har jeg haft mareridt og følt mig utilpas sådan generelt. Jeg har ikke ville vise mig i t-shirt, at bade på stranden var dybt grænseoverskridende og det har udløst en depressiv periode.
Men jeg har overhovedet ikke følt mig så påvirket, som jeg egentlig havde frygtet. Min hverdag fungerer nogenlunde. Det tager mig omkring 10 timer at sove igennem og føle mig udhvilet, men det er en fantastisk udvikling, fra da det kunne tage op til 16 timer.
Hele denne episode med hans pludselige kontakt, har også afklaret mig med noget. På en positiv måde:
Der er gået 5 år siden han sidst udnyttede mig, og det har ikke været værre for mig. 5 år er faktisk ikke så lang tid, når man tænker på hvad han gjorde. Men et par nætter med dårlig søvn og lidt ubehag er ikke meget, taget i betragtning af hvad jeg frygtede.
Det jeg forventede var, at jeg slet ikke ville kunne tåle andre mennesker, jeg ikke ville kunne sove og så videre.
Så min reaktion efter 5 år på hans kontakt, synes jeg er yderst positiv. Før i tiden ville det ligge i baghovedet på mig konstant, og jeg ville frygte han en dag mødte op.
I dag vender det kun kortvarigt tilbage til mig, og jeg føler mig stadig tryg i mit hjem og mine omgivelser.
Jeg ved ikke, om jeg vil få nye tanker omkring det senere. Jeg vil holde jeg opdaterede. Men indtil videre håbet jeg, at I vil tage dette til jer som noget positivt. Som et mål for, at I også kan komme videre I livet. Man kan komme fremad.
Modsat af hvad man forventer, så kan vi overvinde det og blive stærkere.
Mit liv kan blive mit atter igen.
For kort tid siden skrev han til mig. Ham, som havde krænket mig og udnyttet mig. Der stod ikke noget særligt i beskeden.
"Hej, alle mine sanser sagde nej, du skal ikke skrive. Men alligevel hvordan går det, noget nyt?"
Jeg har ikke svaret på det, og har heller ikke tænkt mig at gøre det. 5 år er faktisk ikke så lang tid. Efter hans besked, har jeg haft mareridt og følt mig utilpas sådan generelt. Jeg har ikke ville vise mig i t-shirt, at bade på stranden var dybt grænseoverskridende og det har udløst en depressiv periode.
Men jeg har overhovedet ikke følt mig så påvirket, som jeg egentlig havde frygtet. Min hverdag fungerer nogenlunde. Det tager mig omkring 10 timer at sove igennem og føle mig udhvilet, men det er en fantastisk udvikling, fra da det kunne tage op til 16 timer.
Hele denne episode med hans pludselige kontakt, har også afklaret mig med noget. På en positiv måde:
Der er gået 5 år siden han sidst udnyttede mig, og det har ikke været værre for mig. 5 år er faktisk ikke så lang tid, når man tænker på hvad han gjorde. Men et par nætter med dårlig søvn og lidt ubehag er ikke meget, taget i betragtning af hvad jeg frygtede.
Det jeg forventede var, at jeg slet ikke ville kunne tåle andre mennesker, jeg ikke ville kunne sove og så videre.
Så min reaktion efter 5 år på hans kontakt, synes jeg er yderst positiv. Før i tiden ville det ligge i baghovedet på mig konstant, og jeg ville frygte han en dag mødte op.
I dag vender det kun kortvarigt tilbage til mig, og jeg føler mig stadig tryg i mit hjem og mine omgivelser.
Jeg ved ikke, om jeg vil få nye tanker omkring det senere. Jeg vil holde jeg opdaterede. Men indtil videre håbet jeg, at I vil tage dette til jer som noget positivt. Som et mål for, at I også kan komme videre I livet. Man kan komme fremad.
Modsat af hvad man forventer, så kan vi overvinde det og blive stærkere.
Mit liv kan blive mit atter igen.
onsdag den 26. juni 2013
Selvstændighed
Jeg har opgivet at finde en forklaring på alle de små særheder, som jeg nu en gang har. Men der er en særlig ting, som min mor og jeg konstant skændes over. Nemlig min selvstændighed.
Nogle tager det måske som en selvfølge, at deres mor ikke blander sig i deres planer, deres privatliv, etc. For andre er det måske netop en selvfølge. - Og jeg ser ingen skam i, at jeg nok har det på "fuck af"-måden, eller min teori om hvorfor.
Når man har været 'afhængig' af, at en voksen kunne blive tilfredsstillet af en, så gider man ikke en ny voksen som overtager, og skal have bruge en for deres egen nydelse. Uanset om det er seksuelt eller ej.
Jeg ved i hvert fald, at efter så mange år som en genstand til at tilfredsstille en anden, er jeg meget hysterisk med, at mine forældre har brug for mig. Jeg er udmærket klar over, at de bare holder fast i deres forældrerolle - og jeg er nu en gang den yngste i familien, udover den nye generation af skrigende spædbørn.
Men at kæmpe for den selvstændighed er noget af en udfordring. Det er i forvejen besværligt, fordi "jamen sådan er teenager jo".Men når man har en dybere mening derudover, kan man virkelig føle, at man kæmper et tabt slag.
Min mor har bestemt jeg er påvirket af alkohol, og sådan er det bare. Fordi jeg er psykisk ustabil, og derfor er alt hvad jeg siger løgn.
Nej, sådan er virkeligheden ikke. Men sådan er deres virkelighed.
Måske hjælper det dem også.. det gider jeg ikke gå op i. Jeg føler ikke, at det er op til mig at lyve om min fortid, så de bedre forstår det. Når bare jeg ikke tværer fortiden ud i hovedet på dem.
Nogle tager det måske som en selvfølge, at deres mor ikke blander sig i deres planer, deres privatliv, etc. For andre er det måske netop en selvfølge. - Og jeg ser ingen skam i, at jeg nok har det på "fuck af"-måden, eller min teori om hvorfor.
Når man har været 'afhængig' af, at en voksen kunne blive tilfredsstillet af en, så gider man ikke en ny voksen som overtager, og skal have bruge en for deres egen nydelse. Uanset om det er seksuelt eller ej.
Jeg ved i hvert fald, at efter så mange år som en genstand til at tilfredsstille en anden, er jeg meget hysterisk med, at mine forældre har brug for mig. Jeg er udmærket klar over, at de bare holder fast i deres forældrerolle - og jeg er nu en gang den yngste i familien, udover den nye generation af skrigende spædbørn.
Men at kæmpe for den selvstændighed er noget af en udfordring. Det er i forvejen besværligt, fordi "jamen sådan er teenager jo".Men når man har en dybere mening derudover, kan man virkelig føle, at man kæmper et tabt slag.
Min mor har bestemt jeg er påvirket af alkohol, og sådan er det bare. Fordi jeg er psykisk ustabil, og derfor er alt hvad jeg siger løgn.
Nej, sådan er virkeligheden ikke. Men sådan er deres virkelighed.
Måske hjælper det dem også.. det gider jeg ikke gå op i. Jeg føler ikke, at det er op til mig at lyve om min fortid, så de bedre forstår det. Når bare jeg ikke tværer fortiden ud i hovedet på dem.
onsdag den 22. maj 2013
Minder der ikke passer ind
For nyligt har jeg haft et mareridt, der bliver ved med at komme igen. Udover det, har jeg pludselig fået flashbacks og mine særheder bliver mere.. tjah, sære. Det frustrerende er, at jeg ikke kan placere hvornår det skete. Men jeg tror af en eller anden grund, at det skete en vinter.
Når man begynder at grave i sine minder, finder man både svar og flere ting, som man kan spørge sig selv om. Jeg er ret sikker på, at mit kropsvæske-hysteri kommer derfra.
Det er noget med en mand, som er på et eller andet værelse. Jeg ved ikke, om det er et hotelværelse, et kontor eller sådan noget. Der er i hvert fald en seng, så mon ikke det er et hotel? Jeg aner ikke hvordan det passer ind i noget, og jeg husker ikke meget andet, end at han savlede virkelig meget. Men han var ikke voldelig.
Måske skulle jeg prøve, at opremse mine gamle kunder. Altså for mig selv. Men jeg tror ikke, at han er fra dengang.
Jeg overvejer, at give mig i kast med hypnose igen.
Når man begynder at grave i sine minder, finder man både svar og flere ting, som man kan spørge sig selv om. Jeg er ret sikker på, at mit kropsvæske-hysteri kommer derfra.
Det er noget med en mand, som er på et eller andet værelse. Jeg ved ikke, om det er et hotelværelse, et kontor eller sådan noget. Der er i hvert fald en seng, så mon ikke det er et hotel? Jeg aner ikke hvordan det passer ind i noget, og jeg husker ikke meget andet, end at han savlede virkelig meget. Men han var ikke voldelig.
Måske skulle jeg prøve, at opremse mine gamle kunder. Altså for mig selv. Men jeg tror ikke, at han er fra dengang.
Jeg overvejer, at give mig i kast med hypnose igen.
mandag den 29. april 2013
Ar og behandlinger
Jeg spurgte faktisk engang på et par apoteker, hvad de havde imod ar. De spurgte hvilke slags og jeg svarede bare "snit".. Ikke nogen grund til, at gå i detaljer med hvilke slags. Om det er en kirurg eller mig selv der har gjort det, er vel også irrelevant lige der. Men jeg fik ikke noget brugbart svar.
Et typisk foreslag vil nok være: "Dæk det med makeup." Det er der dog flere problemer ved. For det første er det kun en midlertidig løsning. For det andet, så er det en dyrere løsning. For det tredje, så - alt efter hvor det sidder - tværer det ud, eller man vil slet ikke kunne få det på.
Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at eksperimentere med, at lægge makeup på min egen ryg... Hvis det er på håndledet, så tværer det nemt ud og bruger man ikke makeup normalt i ansigtet, kan det se ret unaturligt ud.
Nu har jeg de sidste år været igennem alt, hvad jeg kan komme i tanke om. Folk har det sikkert forskelligt og mange foretrækker nok noget andet, men det er bare mine egne erfaringer.
Cremer
Personligt har jeg ikke selv oplevet en, som virkede optimalt. De fleste af dem forværrede faktisk min eksem, og så er der jo lige det med, at man også skal huske det.. Cremer er ofte også ret dyre. Specielt, hvis det skal være uden parfume eller til sart hud.
Mepiform silikoneplastre
De dyreste koster mellem 525 og 575 kroner. De billigste kunne man få for 89, og jeg ville absolut ikke smide så mange penge efter noget, som måske ikke virkede. Så jeg startede med de billige. De reklamerer blandt andet med: Ingen hudreaktioner, intet der klæber og at det kan tages af og på, uden at klæbeevnen mindskes. Jeg prøver virkelig ikke at bande, da jeg synes det virker useriøst. Så det nøjes jeg med at gøre for mig selv, og springer direkte til problemerne:
1. Det sidder på ingen måde ordentligt fast, og former sig ikke efter arrene, som de også skriver.
2. Plastrene kan IKKE flyttes, uden at klæbeevnen går tabt.
3. Efter 2-3 dage begyndte de at sidde meget løst.
4. Jeg fik noget der bedst kan sammenlignes med loppebid eller myggestik.
5. Prisen. Hvis det skulle fungere optimalt, så skulle man skifte plastrene ud min. hver anden eller tredje dag. 89 kroner hver eneste gang... Der må findes bedre løsninger.
Silikonegel
Jeg kan faktisk ikke sige så meget om det endnu. Jeg har brugt det i en måned, og jeg kan ikke se en så stor forskel. Men tror da der er en. (Jeg har desværre ikke taget nogle billeder, fra før jeg gik i gang.)
Silikonegel er også ret dyrt, og så er det ret belastende at få til at tørre.. Har man kun små ar, skal man dog ikke bruge så meget. Jeg vil dog fortsætte med det, da jeg ikke får nogle irriterende udslæt af det.
Laserbehandling
Det er nok uden tvivl noget af det mest effektive. Men her snakker vi også en ret høj pris - vil man læse mere om det, bør man tjekke på en læges hjemmeside.
Tatoveringer (min foretrukne)
Det er tydeligvis ikke en løsning for hvem som helst. Der er nogle ting, som man skal tænke over:
1. Om man overhovedet vil have tatoveringer.
2. Hvordan ens ar ser ud og hvor gamle de er. Hvis du har ar som buler meget ud, så er tatoveringer ikke den rigtige løsning.. Du bør blødgøre og mindske dem først.
3. Der skal cirka gå 2-3 år, før du kan få tatoveret et ar så det ser ordentligt ud.
- Og selvfølgelig de generelle overvejelser ved en tatovering.
Hvis du vil have skjult dine ar med tatoveringer, fordi du ikke kan lide at se på dem, bør du også være meget velovervejet med din tatovering. Ikke nok med du kan ende med en tatovering du ikke kan lide, men du ved også stadig, at der er ar under og hvorfor/hvordan de kom der.
Uanset hvad man gør, så er de der jo stadig på en eller anden måde. Måske kan de ikke ses mere, men du ved de har været der. Ved en tatovering skal du også overveje de samtaler, som du vil have med fremmede og hvad de vil spørge om:
Hvorfor fik du lavet den? "For at gemme over nogle ar" vil uden tvivl skabe flere spørgsmål. - Og hvor meget du end er kommet dig over noget, så kan man blive træt af at skulle vende tilbage til det hver eneste gang du møder en ny person. Nogle gange vil jeg i hvert fald gerne bare være mig, og ikke "ham der kradsede sin hud af i en psykose" eller "ham der blev voldtaget som barn".
"Jamen, når du så bliver gammel bliver dine tatoveringer grimme og du er helt rynket!"
Ja, og så kan jeg lege "gæt en tatovering" med de andre på plejehjemmet, haha.
Et typisk foreslag vil nok være: "Dæk det med makeup." Det er der dog flere problemer ved. For det første er det kun en midlertidig løsning. For det andet, så er det en dyrere løsning. For det tredje, så - alt efter hvor det sidder - tværer det ud, eller man vil slet ikke kunne få det på.
Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at eksperimentere med, at lægge makeup på min egen ryg... Hvis det er på håndledet, så tværer det nemt ud og bruger man ikke makeup normalt i ansigtet, kan det se ret unaturligt ud.
Nu har jeg de sidste år været igennem alt, hvad jeg kan komme i tanke om. Folk har det sikkert forskelligt og mange foretrækker nok noget andet, men det er bare mine egne erfaringer.
Cremer
Personligt har jeg ikke selv oplevet en, som virkede optimalt. De fleste af dem forværrede faktisk min eksem, og så er der jo lige det med, at man også skal huske det.. Cremer er ofte også ret dyre. Specielt, hvis det skal være uden parfume eller til sart hud.
Mepiform silikoneplastre
De dyreste koster mellem 525 og 575 kroner. De billigste kunne man få for 89, og jeg ville absolut ikke smide så mange penge efter noget, som måske ikke virkede. Så jeg startede med de billige. De reklamerer blandt andet med: Ingen hudreaktioner, intet der klæber og at det kan tages af og på, uden at klæbeevnen mindskes. Jeg prøver virkelig ikke at bande, da jeg synes det virker useriøst. Så det nøjes jeg med at gøre for mig selv, og springer direkte til problemerne:
1. Det sidder på ingen måde ordentligt fast, og former sig ikke efter arrene, som de også skriver.
2. Plastrene kan IKKE flyttes, uden at klæbeevnen går tabt.
3. Efter 2-3 dage begyndte de at sidde meget løst.
4. Jeg fik noget der bedst kan sammenlignes med loppebid eller myggestik.
5. Prisen. Hvis det skulle fungere optimalt, så skulle man skifte plastrene ud min. hver anden eller tredje dag. 89 kroner hver eneste gang... Der må findes bedre løsninger.
Silikonegel
Jeg kan faktisk ikke sige så meget om det endnu. Jeg har brugt det i en måned, og jeg kan ikke se en så stor forskel. Men tror da der er en. (Jeg har desværre ikke taget nogle billeder, fra før jeg gik i gang.)
Silikonegel er også ret dyrt, og så er det ret belastende at få til at tørre.. Har man kun små ar, skal man dog ikke bruge så meget. Jeg vil dog fortsætte med det, da jeg ikke får nogle irriterende udslæt af det.
Laserbehandling
Det er nok uden tvivl noget af det mest effektive. Men her snakker vi også en ret høj pris - vil man læse mere om det, bør man tjekke på en læges hjemmeside.
Tatoveringer (min foretrukne)
Det er tydeligvis ikke en løsning for hvem som helst. Der er nogle ting, som man skal tænke over:
1. Om man overhovedet vil have tatoveringer.
2. Hvordan ens ar ser ud og hvor gamle de er. Hvis du har ar som buler meget ud, så er tatoveringer ikke den rigtige løsning.. Du bør blødgøre og mindske dem først.
3. Der skal cirka gå 2-3 år, før du kan få tatoveret et ar så det ser ordentligt ud.
- Og selvfølgelig de generelle overvejelser ved en tatovering.
Hvis du vil have skjult dine ar med tatoveringer, fordi du ikke kan lide at se på dem, bør du også være meget velovervejet med din tatovering. Ikke nok med du kan ende med en tatovering du ikke kan lide, men du ved også stadig, at der er ar under og hvorfor/hvordan de kom der.
Uanset hvad man gør, så er de der jo stadig på en eller anden måde. Måske kan de ikke ses mere, men du ved de har været der. Ved en tatovering skal du også overveje de samtaler, som du vil have med fremmede og hvad de vil spørge om:
Hvorfor fik du lavet den? "For at gemme over nogle ar" vil uden tvivl skabe flere spørgsmål. - Og hvor meget du end er kommet dig over noget, så kan man blive træt af at skulle vende tilbage til det hver eneste gang du møder en ny person. Nogle gange vil jeg i hvert fald gerne bare være mig, og ikke "ham der kradsede sin hud af i en psykose" eller "ham der blev voldtaget som barn".
"Jamen, når du så bliver gammel bliver dine tatoveringer grimme og du er helt rynket!"
Ja, og så kan jeg lege "gæt en tatovering" med de andre på plejehjemmet, haha.
søndag den 28. april 2013
"En survivor"
Så jeg sad og stenede lidt, og faldt over denne online 'brochure' (på engelsk.) Det får stadig min mave til at vende sig, når jeg læser hvad seksuelle overgreb kan være. Men til sidst var der denne tekst:
En survivor er stærk, fordi de er kommet igennem noget virkelig forfærdeligt.
En survivor kan blive hel igen, fordi der er folk som holder af dem.
En survivor har udholdenhed og determination fordi de er nået så langt.
En survivor er modig, fordi de taler ud imod deres krænker.
En survivor har medfølelse, fordi de ved hvor vigtigt det er at blive elsket.
En survivor er unik, fordi der ikke er nogen præcis som dem.
En survivor er fri, fordi de har kæmpet for de frihed.
En survivor er ekstraordinær, fordi de har overlevet.
En survivor kan være lige hvem de vil være, fordi de har mulighederne.
En survivor kan gøre en forskel i verdenen, fordi de har viljen og styrken.
En survivor kan tage kontrol over sit liv, fordi det er deres ret.
Teksten synes jeg måske er en smule misvisende, fordi nogle vil tro det er sådan alle overlevere er. Men en survivor er vist noget helt andet.
Seksuelle overgreb imod børn sker heldigvis ikke tit. Så alle dem som bliver udsat for det, minder selvfølgelig ikke meget om hinanden. Men generelt ligner mennesker sjældent hinanden.
Nu har jeg faktisk aldrig stiftet nærmere bekendtskab med nogle, som har været udsat for seksuelle overgreb som barn. Jeg ved egentlig ikke hvorfor (måske skulle jeg prøve det.) Jeg har selvfølgelig læst mange forskellige historier.
Men nu har ting som gruppeterapi heller aldrig været mig, og jeg synes mest bare de er spild af min tid. Nogle mennesker er jo bare typen, som ikke behøver andre at kunne relatere til.
Men tilbage til den tekst, så synes jeg den får en til at tænke og at jeg skulle dele den med flere.
Nu er det heldigvis så fantastisk et vejr i dag, at jeg kan smutte ud på tennisbanen og bare være mig selv. Hvis man hele tiden ser sig selv som et offer, en overlever eller lignende, så tror jeg ikke man kommer videre så nemt.
Husk solcremen, alle sammen!
En survivor er stærk, fordi de er kommet igennem noget virkelig forfærdeligt.
En survivor kan blive hel igen, fordi der er folk som holder af dem.
En survivor har udholdenhed og determination fordi de er nået så langt.
En survivor er modig, fordi de taler ud imod deres krænker.
En survivor har medfølelse, fordi de ved hvor vigtigt det er at blive elsket.
En survivor er unik, fordi der ikke er nogen præcis som dem.
En survivor er fri, fordi de har kæmpet for de frihed.
En survivor er ekstraordinær, fordi de har overlevet.
En survivor kan være lige hvem de vil være, fordi de har mulighederne.
En survivor kan gøre en forskel i verdenen, fordi de har viljen og styrken.
En survivor kan tage kontrol over sit liv, fordi det er deres ret.
Teksten synes jeg måske er en smule misvisende, fordi nogle vil tro det er sådan alle overlevere er. Men en survivor er vist noget helt andet.
Seksuelle overgreb imod børn sker heldigvis ikke tit. Så alle dem som bliver udsat for det, minder selvfølgelig ikke meget om hinanden. Men generelt ligner mennesker sjældent hinanden.
Nu har jeg faktisk aldrig stiftet nærmere bekendtskab med nogle, som har været udsat for seksuelle overgreb som barn. Jeg ved egentlig ikke hvorfor (måske skulle jeg prøve det.) Jeg har selvfølgelig læst mange forskellige historier.
Men nu har ting som gruppeterapi heller aldrig været mig, og jeg synes mest bare de er spild af min tid. Nogle mennesker er jo bare typen, som ikke behøver andre at kunne relatere til.
Men tilbage til den tekst, så synes jeg den får en til at tænke og at jeg skulle dele den med flere.
Nu er det heldigvis så fantastisk et vejr i dag, at jeg kan smutte ud på tennisbanen og bare være mig selv. Hvis man hele tiden ser sig selv som et offer, en overlever eller lignende, så tror jeg ikke man kommer videre så nemt.
Husk solcremen, alle sammen!
torsdag den 11. april 2013
Ny seng!
Nej, dette er ikke pludselig blevet til en eller anden modeblog, eller "se hvad jeg har på mit værelse". Men jeg har fået en ny seng, og jeg sover fantastisk. Før brugte jeg nemlig den seng, hvor alle de ting var sket.. Men nu fandt jeg en billig en, mine forældre ville give mig en lækker topmadras og jeg fandt en dejlig madras selv.
Selvom jeg synes det hele lå et godt stykke bag mig, så har en ny seng alligevel været vigtig. Åbenbart. Det var ikke noget jeg faktisk var klar over. Jeg købe den fordi den er større og det følte jeg var en nødvendighed. Så kan jeg nemlig bedre selv være der, når der ligger 3-4 katte og breder sig.
Men følelsen af en ny seng har faktisk været det bedste. Ikke at sove på den samme madras, hvor der er sket nogle ret syge ting egentlig. Ikke sove under den dyne, eller hvile hovedet på den hovedpude.
Det hjælper selvfølgelig også, at jeg nu har været ædru i 12 dage. I starten gjorde det faktisk min søvn værre. Det er som om, at man skal lære at falde i søvn. Før det var man jo bare bevidstløs på et tidspunkt eller faldt om et eller andet underligt sted og vågnede næste dag.
At skulle gøre sig klar til at gå i seng, smide tøjet, lægge sig i sengen.. Det er stadig en ny ting. Men også en utrolig dejlig ting, og jeg får godt sovet en del.
Når man taler om solen.. jeg er godt nok søvnig nu, haha.
Selvom jeg synes det hele lå et godt stykke bag mig, så har en ny seng alligevel været vigtig. Åbenbart. Det var ikke noget jeg faktisk var klar over. Jeg købe den fordi den er større og det følte jeg var en nødvendighed. Så kan jeg nemlig bedre selv være der, når der ligger 3-4 katte og breder sig.
Men følelsen af en ny seng har faktisk været det bedste. Ikke at sove på den samme madras, hvor der er sket nogle ret syge ting egentlig. Ikke sove under den dyne, eller hvile hovedet på den hovedpude.
Det hjælper selvfølgelig også, at jeg nu har været ædru i 12 dage. I starten gjorde det faktisk min søvn værre. Det er som om, at man skal lære at falde i søvn. Før det var man jo bare bevidstløs på et tidspunkt eller faldt om et eller andet underligt sted og vågnede næste dag.
At skulle gøre sig klar til at gå i seng, smide tøjet, lægge sig i sengen.. Det er stadig en ny ting. Men også en utrolig dejlig ting, og jeg får godt sovet en del.
Når man taler om solen.. jeg er godt nok søvnig nu, haha.
torsdag den 7. februar 2013
"Hvordan kan du leve med det?"
Hellere leve med det, end at dø med det.
Det spørgsmål har jeg fået meget på det sidste. Der findes ikke noget kort svar på, hvordan man lever med den slags. Alle kommer videre af forskellige grunde, og så er der jo også folk, som ikke kommer videre.
Jeg tror jeg er kommet videre, fordi jeg ikke vil dø som en pædofils offer, først og fremmest. Derudover sammenligner jeg meget oplevelser med det. Ikke andres. Kun mine egne.
Når der sker noget ubehageligt med mig, så virker det ikke så slemt. Men det er ikke på sådan en "men der findes jo værre, så jeg skal bare acceptere det". Det er svært at forklare.. Jeg kan dog prøve at forsøge alligevel.
Det er ligesom hvis en lille dreng på 8 siger til en bokser, at han vil banke ham. Bokseren tænker nok bare "pfft, sikkert, du kommer bare an". Sådan ser jeg på livet. Når en ældre mand først har udnyttet en, man har siddet med næsen i kokain og oplevet depressioner, hvad er der så tilbage? Bring it on!
Dette gælder selvfølgelig ikke andre. Det er udelukkende mit eget syn på mit eget liv, og hvad min egen fremtid kan bringe mig. Jeg ser det lidt som en udfordring til livet.
"Det må du kunne gøre bedre, jeg er her endnu."
"Er det virkelig det eneste, som du kan komme med?"
"Jeg tør vædde med, at dit næste forsøg på at få mig ned med nakken, også kommer til at fejle!"
Om det er en sund holdning at have, ved jeg ikke. Men den hjælper mig. Så længe man ikke direkte opsøger halsbrækkende situationer, så tror jeg det er fint nok. Om det så svarer til, at stikke hovedet i en alligators mund, ved jeg ikke. Kun fremtiden vil vise det, og alle de andre klicheer.
Sådan lever jeg med det. Andre tænker måske det samme, det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg tror, at vi alle har en helt særlig måde, at komme videre i livet på.
Nogle finder desværre aldrig deres måde, og kommer derfor ikke videre.
Det spørgsmål har jeg fået meget på det sidste. Der findes ikke noget kort svar på, hvordan man lever med den slags. Alle kommer videre af forskellige grunde, og så er der jo også folk, som ikke kommer videre.
Jeg tror jeg er kommet videre, fordi jeg ikke vil dø som en pædofils offer, først og fremmest. Derudover sammenligner jeg meget oplevelser med det. Ikke andres. Kun mine egne.
Når der sker noget ubehageligt med mig, så virker det ikke så slemt. Men det er ikke på sådan en "men der findes jo værre, så jeg skal bare acceptere det". Det er svært at forklare.. Jeg kan dog prøve at forsøge alligevel.
Det er ligesom hvis en lille dreng på 8 siger til en bokser, at han vil banke ham. Bokseren tænker nok bare "pfft, sikkert, du kommer bare an". Sådan ser jeg på livet. Når en ældre mand først har udnyttet en, man har siddet med næsen i kokain og oplevet depressioner, hvad er der så tilbage? Bring it on!
Dette gælder selvfølgelig ikke andre. Det er udelukkende mit eget syn på mit eget liv, og hvad min egen fremtid kan bringe mig. Jeg ser det lidt som en udfordring til livet.
"Det må du kunne gøre bedre, jeg er her endnu."
"Er det virkelig det eneste, som du kan komme med?"
"Jeg tør vædde med, at dit næste forsøg på at få mig ned med nakken, også kommer til at fejle!"
Om det er en sund holdning at have, ved jeg ikke. Men den hjælper mig. Så længe man ikke direkte opsøger halsbrækkende situationer, så tror jeg det er fint nok. Om det så svarer til, at stikke hovedet i en alligators mund, ved jeg ikke. Kun fremtiden vil vise det, og alle de andre klicheer.
Sådan lever jeg med det. Andre tænker måske det samme, det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg tror, at vi alle har en helt særlig måde, at komme videre i livet på.
Nogle finder desværre aldrig deres måde, og kommer derfor ikke videre.
onsdag den 6. februar 2013
Medicinering: Prioriteter
Jeg må indrømme, at jeg har været meget i tvivl om dette indlæg. Men efter at have tænkt lidt har jeg opdaget, at jeg faktisk ikke rigtig skammer mig over det. I starten ville jeg helst ikke sige noget om det. Nu trækker jeg bare på skuldrene og siger ja, sådan er det bare.
Jeg har forskellige bivirkninger ved min medicin: Jeg har en meget afbrudt søvn, nedsat appetit (er jeg glad for), kvalme, jeg ryster virkelig meget på hænderne og får mere hovedpine end jeg plejer.
Mange reagerer ved at spørge, om det da ikke er irriterende og belastende. Jo, det er det da. Men det er ikke så slemt, i forhold til hvad alternativet er. Generelt vil jeg gå igennem hvad som helst, for at gøre mine depressioner bare en smule mildere.
Der er dog en enkelt bivirkning, som folk står fuldstændig af på. Manglende sexlyst. Hvilket som mand jo kan ses fysisk. Specielt mine drengevenner er helt lost, og påstår aldrig at ville tage medicin så. Sjovt nok, så tænker en del af mine veninder det samme. At så ville det ikke være det værd.
Vi prioriterer selvfølgelig forskelligt. Men dem omkring mig har jo heller ikke en mani, som de kan nyde - og for mig er manier den aller bedste følelse. Manisk eller sex.. jeg ville altid vælge en mani.
Hvis medicinen dog tog mine manier fra mig, så ville jeg ikke tage den. Så de tænker måske lidt på samme måde.
Under alle omstændigheder, så bør man ikke lade sig skræmme af bivirkninger. Når man har prøvet det et stykke tid, og mærker det gode ved det, så er det faktisk ikke så slemt. Jeg føler ikke, at jeg har mistet noget ved det. Nedsat lyst er jo ikke som at man har lyst, men ikke kan. Man har ikke lysten.
Så tager folk den slags bivirkninger meget pænere, end jeg havde regnet med. - Og vi kan få mange gode jokes ud af det.
Jeg har forskellige bivirkninger ved min medicin: Jeg har en meget afbrudt søvn, nedsat appetit (er jeg glad for), kvalme, jeg ryster virkelig meget på hænderne og får mere hovedpine end jeg plejer.
Mange reagerer ved at spørge, om det da ikke er irriterende og belastende. Jo, det er det da. Men det er ikke så slemt, i forhold til hvad alternativet er. Generelt vil jeg gå igennem hvad som helst, for at gøre mine depressioner bare en smule mildere.
Der er dog en enkelt bivirkning, som folk står fuldstændig af på. Manglende sexlyst. Hvilket som mand jo kan ses fysisk. Specielt mine drengevenner er helt lost, og påstår aldrig at ville tage medicin så. Sjovt nok, så tænker en del af mine veninder det samme. At så ville det ikke være det værd.
Vi prioriterer selvfølgelig forskelligt. Men dem omkring mig har jo heller ikke en mani, som de kan nyde - og for mig er manier den aller bedste følelse. Manisk eller sex.. jeg ville altid vælge en mani.
Hvis medicinen dog tog mine manier fra mig, så ville jeg ikke tage den. Så de tænker måske lidt på samme måde.
Under alle omstændigheder, så bør man ikke lade sig skræmme af bivirkninger. Når man har prøvet det et stykke tid, og mærker det gode ved det, så er det faktisk ikke så slemt. Jeg føler ikke, at jeg har mistet noget ved det. Nedsat lyst er jo ikke som at man har lyst, men ikke kan. Man har ikke lysten.
Så tager folk den slags bivirkninger meget pænere, end jeg havde regnet med. - Og vi kan få mange gode jokes ud af det.
Overforbrug og erkendelse
De fleste tænker på en voksen, moden person som en, der bor alene, har bil, kreditkort, selv styrer sin økonomi og så videre. Derfor kan det være ekstremt svært, at skulle have en anden til at styre ens penge. At skulle bede sine forældre om, at få nogle af sine penge og forklare hvad de skal bruges til.
Men det kan være nødvendigt. - Og det er mere modent at erkende det, end skulle låne penge eller benægte det.
Da jeg havde mit kreditkort, brugte jeg ekstremt mange penge. Særligt på tøj. Også på alkohol, impulsive shoppingture til København, spil, konsoller.. Men det er en typisk ting, når man bliver manisk. Det kan også være, at man bare er besat af et bestemt mærke, af jakker, tasker eller noget andet. Det kan være virkelig destruktivt. Det kan også være meget svært at erkende.
Personligt skulle jeg så langt ned, at jeg rodede hele min lejlighed igennem for mønter, tomme flasker - også dem på gaden, som jeg gik ud om natten og fandt. Der fandt jeg også indkøbsvogne, som stadig havde mønter i dem. Ellers kunne jeg ikke betale min medicin.
Jeg kunne sagtens have spurgt mine forældre om penge, men det er der også en æressag i. Det er en kæmpe falliterklæring, ikke at have 23 kroner til "livsnødvendig" medicin. Jeg havde også en opsparing, men jeg ville ikke tage fra den.
Det er forskellige ting, som får os til at indse, at nu er det nok. For mig var det ikke prostitution. Men at finde tomme flasker og indkøbsvogne. Prostitution bunder ofte også i en form for seksuel krænkelse, så man tænker bare ikke så meget over det. Selv den dag i dag, gør det mig ikke rigtig noget.
Så dagen efter, gav jeg mine forældre mit kreditkort.
Udover at skulle erkende, at jeg ikke selv kunne styre min økonomi, var der også sygdommen i det. At acceptere, at min mani var så ekstrem og havde så meget kontrol over mig. - Og at det faktisk en dag kunne ødelægge mit liv.
Men man må lære at leve med, at vi ikke kan klare alt. Nogle mennesker kan måske styre deres økonomi, men kan så til gengæld ikke gøre rent. - Og det er trods nemmere, at give sine forældre et kreditkort, end at få dem til at gøre rent for en. Så for hver ting man må opgive, bør man finde en anden ting man selv kan. Selvom det måske ikke virker som noget særligt.
Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får mit kreditkort tilbage. Eller får et nyt, når mit nuværende udløber til sommer. Måske ønsker jeg det slet ikke. Men det er en befriende erkendelse, som hjælper en del på humøret, og man skal ikke længere stresse over penge.
Men det kan være nødvendigt. - Og det er mere modent at erkende det, end skulle låne penge eller benægte det.
Da jeg havde mit kreditkort, brugte jeg ekstremt mange penge. Særligt på tøj. Også på alkohol, impulsive shoppingture til København, spil, konsoller.. Men det er en typisk ting, når man bliver manisk. Det kan også være, at man bare er besat af et bestemt mærke, af jakker, tasker eller noget andet. Det kan være virkelig destruktivt. Det kan også være meget svært at erkende.
Personligt skulle jeg så langt ned, at jeg rodede hele min lejlighed igennem for mønter, tomme flasker - også dem på gaden, som jeg gik ud om natten og fandt. Der fandt jeg også indkøbsvogne, som stadig havde mønter i dem. Ellers kunne jeg ikke betale min medicin.
Jeg kunne sagtens have spurgt mine forældre om penge, men det er der også en æressag i. Det er en kæmpe falliterklæring, ikke at have 23 kroner til "livsnødvendig" medicin. Jeg havde også en opsparing, men jeg ville ikke tage fra den.
Det er forskellige ting, som får os til at indse, at nu er det nok. For mig var det ikke prostitution. Men at finde tomme flasker og indkøbsvogne. Prostitution bunder ofte også i en form for seksuel krænkelse, så man tænker bare ikke så meget over det. Selv den dag i dag, gør det mig ikke rigtig noget.
Så dagen efter, gav jeg mine forældre mit kreditkort.
Udover at skulle erkende, at jeg ikke selv kunne styre min økonomi, var der også sygdommen i det. At acceptere, at min mani var så ekstrem og havde så meget kontrol over mig. - Og at det faktisk en dag kunne ødelægge mit liv.
Men man må lære at leve med, at vi ikke kan klare alt. Nogle mennesker kan måske styre deres økonomi, men kan så til gengæld ikke gøre rent. - Og det er trods nemmere, at give sine forældre et kreditkort, end at få dem til at gøre rent for en. Så for hver ting man må opgive, bør man finde en anden ting man selv kan. Selvom det måske ikke virker som noget særligt.
Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får mit kreditkort tilbage. Eller får et nyt, når mit nuværende udløber til sommer. Måske ønsker jeg det slet ikke. Men det er en befriende erkendelse, som hjælper en del på humøret, og man skal ikke længere stresse over penge.
tirsdag den 5. februar 2013
Pause fra alkohol - dag 6: Udfordring
Jeg havde faktisk helt glemt, at jeg 'allerede' var på dag 6. Dag 5 synes jeg var meget slem, og jeg frygtede et øjeblik, at jeg ville falde i.
Men jeg har oplevet flere positive ting:
Men jeg har oplevet flere positive ting:
- Min hud er blevet blødere, pænere og ser generelt sundere ud
- Mine øjne virker meget mere skinnende
- Overskuddet er helt i top, som den plejer når jeg er manisk. Men det er et konstruktivt overskud nu.
- Maven virker ikke lige så oppustet, nu når den ikke er fyldt med en masse væske hele tiden.
- Jeg har tabt mig under hagen.
Nu er jeg ikke en overvægtig person, og jeg træner rigtig meget. Men man kan alligevel se forskelle. Jeg får fortsat mere og mere energi, og mit syn er faktisk blevet en smule bedre.
Det har givet mig en kæmpe motivation til, at motionere lidt ekstra og spise en masse frugt og grønt. Det gjorde jeg også før, men der var jo ikke lige så stor forskel. Nu kan jeg rigtig mærke forskel og fordele ved, at vælge en sund livsstil.
Men jeg ville lyve hvis jeg påstod, at jeg slet ikke føler lyst til alkohol mere.
I dag vil jeg udfordre mig selv. Egentlig ville jeg have gjort det igår, men jeg følte mig alt for usikker på det. Jeg har skrabet omkring 100 kroner sammen, som jeg skal gå ned og handle for. - Og selvfølgelig ikke købe alkohol. Jeg skal i stedet købe noget produktivt, noget positivt, hyggeligt, et eller andet. Jeg har overvejet, at købe en ny plante. Så vil jeg også gerne købe en sæk kattegrus ekstra, så jeg har til et stykke tid nu. (Har allerede 2 sække stående, haha.)
Her en uges tid efter kan man rigtig mærke, at der er noget positivt ved det. Så selvom man ikke synes det gør nogen forskel først, så mærker man det på et tidspunkt.
mandag den 4. februar 2013
Pause fra alkohol - dag 5
Jeg ville faktisk have skrevet et indlæg sidste aften, men jeg kom faktisk først til at tænke på det, da jeg var gået i seng. Jeg ville gerne kunne give et eller andet magisk råd om, hvordan man nærmest glemmer det helt. Men sandheden er egentlig bare, at jeg var travlt optaget af DayZ. Mere er der ikke i det.
Der var dog et øjeblik, hvor jeg tænkte over det med forbrugsvaner og hygge. Det var blevet en selvfølge, at der skulle være alkohol. På samme plan som "jeg skal have noget at spise". Det er nok det der sker med mange. Hyggelig aften, jamen så skal der slik, sodavand og kage. Alkohol, hvis man er til det. En eller anden ting, som man bare får for meget af.
Jeg har opdaget at det jeg savner mest, er ikke at være fuld eller smagen. Det er det, at jeg sad og lavede noget. Man sidder og spiller et eller andet spil, og så har man en karton vin og et par øl eller lignende. Eller når man ser film.
Der har DayZ hjulpet mig meget med den der "hvad skal jeg bruge mine hænder til". Kort sagt, så er det et zombie-simulations spil, hvor du konstant skal være opmærksom. Hele tiden kigge rundt, dukke dig, gemme dig, løbe væk og så videre. Der tænkte jeg slet ikke på alkohol. - Og mine hænder var travlt optaget.
Når jeg sad og så film, blev det et problem igen.
Jeg fandt dog løsningen: Frugt. Specielt vindruer og ærter. Der skal man sidde og pille, og så er det jo også sundt. Mange ville nok hoppe på en pose chips eller noget andet, men vindruer og ærter er virkelig tilfredsstillende. Specielt når man sidder lidt tankeløst og bare spiser.
Så jeg sidder faktisk bare med en frugtskål foran mig, og æder løs imens jeg ser film. Hvis jeg ikke lige er sulten mere, så sidder på skype eller MSN, og skriver med en enkelt eller to.
Min førsteprioritet er dog altid, at give katten noget kæl!
Der var dog et øjeblik, hvor jeg tænkte over det med forbrugsvaner og hygge. Det var blevet en selvfølge, at der skulle være alkohol. På samme plan som "jeg skal have noget at spise". Det er nok det der sker med mange. Hyggelig aften, jamen så skal der slik, sodavand og kage. Alkohol, hvis man er til det. En eller anden ting, som man bare får for meget af.
Jeg har opdaget at det jeg savner mest, er ikke at være fuld eller smagen. Det er det, at jeg sad og lavede noget. Man sidder og spiller et eller andet spil, og så har man en karton vin og et par øl eller lignende. Eller når man ser film.
Der har DayZ hjulpet mig meget med den der "hvad skal jeg bruge mine hænder til". Kort sagt, så er det et zombie-simulations spil, hvor du konstant skal være opmærksom. Hele tiden kigge rundt, dukke dig, gemme dig, løbe væk og så videre. Der tænkte jeg slet ikke på alkohol. - Og mine hænder var travlt optaget.
Når jeg sad og så film, blev det et problem igen.
Jeg fandt dog løsningen: Frugt. Specielt vindruer og ærter. Der skal man sidde og pille, og så er det jo også sundt. Mange ville nok hoppe på en pose chips eller noget andet, men vindruer og ærter er virkelig tilfredsstillende. Specielt når man sidder lidt tankeløst og bare spiser.
Så jeg sidder faktisk bare med en frugtskål foran mig, og æder løs imens jeg ser film. Hvis jeg ikke lige er sulten mere, så sidder på skype eller MSN, og skriver med en enkelt eller to.
Min førsteprioritet er dog altid, at give katten noget kæl!
lørdag den 2. februar 2013
Pause fra alkohol - dag 3
Nej, du mangler ikke en dag 1 og 2. Jeg er startet fra dag 3. Jeg vil nemlig ikke skrive hver eneste dag ned, hvis jeg ikke føler, at der er sket noget specielt.
Men jeg vil holde en pause med alkohol. Jeg var oppe i et meget ekstremt forbrug, og jeg synes det blev for meget. En aften drak jeg 2 flasker hvidvin, en masse drinks og 5-6 øl. Dagen inden havde jeg drukket noget nær det samme. Så var der en dags pause, og dagen før pausen var jeg også fuld.
Den positive overraskelse er, at jeg ikke føler et fysisk behov for det. Det er ikke fordi mit liv ikke fungerer uden alkohol. Jeg tror bare, at det blev en vane til sidst. Det, og så at jeg har svært ved at tænke mig om, når jeg er manisk. Når jeg omvendt er depressiv, drikker jeg for at få det bedre.
Jeg har prøvet før, at holde en 30 dages pause. Men det varede kun 8 dage. - Og grunden til det varede så længe var, at jeg var inde i en depression. Det var ikke et valg for mig, ikke at købe alkohol. Jeg var bare fanget i min lejlighed, angst og uden overskud til, at gå ud af døren. Det var svært nok, bare at komme op fra sengen.
Så jeg følte ikke de positive ting ved det, som jeg gør nu. Jeg føler også mere det er et valg som manisk. Der bliver jeg stillet for udfordringer; for eksempel som her til aften. Jeg var ude for at spise med 2 venner. Lørdag aften. Flere gange kiggede jeg vinkortet igennem, tjekkede prisen på øl.. men jeg købte ikke noget. Jeg havde lyst, men lod hver. Så tænkte jeg faktisk ikke så meget på det. Kun lige i ny og næ, når bordene omkring os bestilte noget alkohol.
Derefter gik jeg hjem, der var gang i nattelivet og jeg havde faktisk penge til, at gå ind og købe noget at drikke. Men jeg følte ikke en gang et behov for det. Faktisk ville jeg bare hjem, slappe af og gå i seng.
Det synes jeg selv, er en kæmpe sejr!
Jeg så også byen i et ret nyt lys. Faktisk stoppede jeg ved havnen, og bare kiggede ud over fjorden i næsten 20 minutter. Ikke fordi jeg bare havde brug for fred, eller overvejede at hoppe i vandet og drukne. Jeg nød bare udsigten og lugten af vandet. Solen var ved at gå ned, det hele var så ganske simpel dejligt.
Det var en meget bekræftende dag:
Men jeg vil holde en pause med alkohol. Jeg var oppe i et meget ekstremt forbrug, og jeg synes det blev for meget. En aften drak jeg 2 flasker hvidvin, en masse drinks og 5-6 øl. Dagen inden havde jeg drukket noget nær det samme. Så var der en dags pause, og dagen før pausen var jeg også fuld.
Den positive overraskelse er, at jeg ikke føler et fysisk behov for det. Det er ikke fordi mit liv ikke fungerer uden alkohol. Jeg tror bare, at det blev en vane til sidst. Det, og så at jeg har svært ved at tænke mig om, når jeg er manisk. Når jeg omvendt er depressiv, drikker jeg for at få det bedre.
Jeg har prøvet før, at holde en 30 dages pause. Men det varede kun 8 dage. - Og grunden til det varede så længe var, at jeg var inde i en depression. Det var ikke et valg for mig, ikke at købe alkohol. Jeg var bare fanget i min lejlighed, angst og uden overskud til, at gå ud af døren. Det var svært nok, bare at komme op fra sengen.
Så jeg følte ikke de positive ting ved det, som jeg gør nu. Jeg føler også mere det er et valg som manisk. Der bliver jeg stillet for udfordringer; for eksempel som her til aften. Jeg var ude for at spise med 2 venner. Lørdag aften. Flere gange kiggede jeg vinkortet igennem, tjekkede prisen på øl.. men jeg købte ikke noget. Jeg havde lyst, men lod hver. Så tænkte jeg faktisk ikke så meget på det. Kun lige i ny og næ, når bordene omkring os bestilte noget alkohol.
Derefter gik jeg hjem, der var gang i nattelivet og jeg havde faktisk penge til, at gå ind og købe noget at drikke. Men jeg følte ikke en gang et behov for det. Faktisk ville jeg bare hjem, slappe af og gå i seng.
Det synes jeg selv, er en kæmpe sejr!
Jeg så også byen i et ret nyt lys. Faktisk stoppede jeg ved havnen, og bare kiggede ud over fjorden i næsten 20 minutter. Ikke fordi jeg bare havde brug for fred, eller overvejede at hoppe i vandet og drukne. Jeg nød bare udsigten og lugten af vandet. Solen var ved at gå ned, det hele var så ganske simpel dejligt.
Det var en meget bekræftende dag:
- Jeg havde det ekstremt morsomt, selvom jeg ikke havde alkohol
- Folk synes også jeg var sjov at være sammen med, selvom jeg ikke var fuld
- Jeg var ikke genert, hvilket jeg faktisk lidt troede jeg var, og jeg skulle have alkohol for at komme mig over det
- Jeg kan sagtens sidde og have det rart, uden at føle mig påvirket
- Sidste nat sov jeg ekstremt godt, og jeg sidder nu, og føler mig træt på "en god måde". Ikke udmattet og svimmel. Bare en dejlig dag er afsluttet, og det bliver rart at sove. Ikke mindst rart at huske hvordan man kom i seng!
Jeg har heller ikke haft de der morgener, hvor jeg vågnede, gik ind i stuen og ikke anede, hvorfor der så sådan ud. Som at gå ind i en andens stue.
Hvad jeg dog har følt oftere, er ekstrem desorientering når jeg vågner og de første par minutter. Men det er sket igennem længere tid, og har ikke noget at gøre med alkohol - eller mangel på samme. Jeg vågnede i morges og var sikker på, at jeg var hos mine forældre - og at vi var midt i juleferien. Der var jeg hjemme hos dem. Men det tager jeg ikke så tungt. Jeg tror nemlig bare, at det er en kombination af min mani og mit dårlige syn.
Men nu vil jeg afslutte dagen. Jeg glæder mig til at sove, til at ligge i sengen, nusse med katten og bare glide ind i en dejlig søvn!
onsdag den 30. januar 2013
Tankernes fangeskab - en pause
Jeg har ikke skrevet herinde længe, og det er jeg egentlig ked af. Men i min pause har jeg lært noget nyt, som jeg mener nok er en del af det, at komme sig over et traume.
For noget tid siden opdagede jeg, at jeg faktisk ikke tænkte over det. Engang tænkte jeg på det cirka en gang i timen. "Nåh ja, det skete jo...." Men så gik der flere dage imellem jeg tænkte på det. Jeg tog derfor en pause fra bloggen. Jeg ville nyde den frihed, at være fri fra det fangeskab, som mine tanker holdte mig i.
Jeg kan snakke om ting uden forstyrrelser, som før ville få mig til at tænke på overgrebene.
Det er min erfaring, at en pause er vigtig. I skal igennem hele det med at bearbejde det, lære at leve med det og så videre. Men når der går en dag I ikke tænker på det, så tag det som en positiv ting. Tving ikke tankerne frem.
Så længe det ikke er benægtelse, er det positivt.
Et andet tegn på fremgang er også, at jeg sover bedre. Jeg kan ikke udtale mig om dette gælder folk generelt. På grund af min sygdom er min søvn meget ujævn. Men jeg har mindre mareridt - og de jeg har, handler ikke om min krænker eller hvad der skete.
Før var jeg også i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortælle det til mine forældre. Nu føler jeg ikke den tvivl mere. Jeg har ikke et behov for, at de ved det. Skulle de finde ud af det, har jeg det okay med det.
Hvis man føler et behov for det, skal man selvfølgelig fortælle det. Men jeg tror ikke på, at forældre bare skal vide alt. Efter min mening, er det en gammeldags og naiv tankegang. Ligesom at alle forældre elsker deres børn.
Hvis det skete i fortiden og du er kommet videre, er der ikke behov for, at I fortæller det til familien. Når der er godt noget tid og du har distanceret dig fra det, kan du nemmere tage stilling til det. Du skal ikke vælge ikke at sige det, bare fordi du ikke tør.
Jeg kan desværre ikke rigtig forklare, hvad I skal kigge efter, for at beslutte jer. Men jeg føler det bare. Det føles rigtigt, og jeg føler intet "bare de vidste det", intet stress eller noget.
Så der vil nok ske en masse nyt, som jeg kan fortælle om. Bare husk, at det jo er mine personlige oplevelser. Det gælder ikke for alle.
Så må I have en fortsat god vinter!
For noget tid siden opdagede jeg, at jeg faktisk ikke tænkte over det. Engang tænkte jeg på det cirka en gang i timen. "Nåh ja, det skete jo...." Men så gik der flere dage imellem jeg tænkte på det. Jeg tog derfor en pause fra bloggen. Jeg ville nyde den frihed, at være fri fra det fangeskab, som mine tanker holdte mig i.
Jeg kan snakke om ting uden forstyrrelser, som før ville få mig til at tænke på overgrebene.
Det er min erfaring, at en pause er vigtig. I skal igennem hele det med at bearbejde det, lære at leve med det og så videre. Men når der går en dag I ikke tænker på det, så tag det som en positiv ting. Tving ikke tankerne frem.
Så længe det ikke er benægtelse, er det positivt.
Et andet tegn på fremgang er også, at jeg sover bedre. Jeg kan ikke udtale mig om dette gælder folk generelt. På grund af min sygdom er min søvn meget ujævn. Men jeg har mindre mareridt - og de jeg har, handler ikke om min krænker eller hvad der skete.
Før var jeg også i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortælle det til mine forældre. Nu føler jeg ikke den tvivl mere. Jeg har ikke et behov for, at de ved det. Skulle de finde ud af det, har jeg det okay med det.
Hvis man føler et behov for det, skal man selvfølgelig fortælle det. Men jeg tror ikke på, at forældre bare skal vide alt. Efter min mening, er det en gammeldags og naiv tankegang. Ligesom at alle forældre elsker deres børn.
Hvis det skete i fortiden og du er kommet videre, er der ikke behov for, at I fortæller det til familien. Når der er godt noget tid og du har distanceret dig fra det, kan du nemmere tage stilling til det. Du skal ikke vælge ikke at sige det, bare fordi du ikke tør.
Jeg kan desværre ikke rigtig forklare, hvad I skal kigge efter, for at beslutte jer. Men jeg føler det bare. Det føles rigtigt, og jeg føler intet "bare de vidste det", intet stress eller noget.
Så der vil nok ske en masse nyt, som jeg kan fortælle om. Bare husk, at det jo er mine personlige oplevelser. Det gælder ikke for alle.
Så må I have en fortsat god vinter!
Abonner på:
Opslag (Atom)