Jeg tror faktisk, at medlidenhed er den reaktion jeg bryder mig mindst om. "Det er synd for dig."
Men, hvorfor er det synd? Det er jo længe siden, og man kommer jo videre på et tidspunkt. Det er synd, at børn skal udsættes for seksuelle overgreb.
Måske er det en måde at reagere på, fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre. Det har aldrig været noget jeg siger sådan lige pludselig, men folk forventer det vel aldrig helt alligevel. Måske glemmer folk også, at man kan være glad alligevel.
Men medlidenhed kan man ikke bruge til noget. Det er ikke en løsning eller et værktøj. Folk kan føle det, og det må de da også gerne. Man må føle hvad man vil - eller rettere - gør. Jeg aner bare ikke selv, hvad jeg skal svare til det.
"Det er synd for dig."
... Nah. Det går nok? Det er jo fortid? Øh. Tak? Hvad siger man?
Jeg siger nok mest bare, at der ikke er nogen grund til at synes det. Hvis folk ikke mente, at man var et ynkeligt tilfælde før de vidste det, så er man det jo heller ikke efter de fik det fortalt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar