Tænk til ende

For nyligt var jeg hos min psykolog, som jeg er hos cirka 4-5 gange om måneden. Det svinger meget efter behov, jeg jeg er glad for selv at styre det. At gå til psykolog kan nemlig være udmattende - både fysisk og psykisk.

Men jeg snakkede med min psykolog om de frustrationer jeg har: Mine tanker. Hvorfor han gjorde det, hvorfor det påvirkede mig så meget, og så videre. At jeg ønskede hævn, at jeg ville råbe og skrige ad mine forældre og såda noget.

Vi kom frem til at det er en helt normal ting at tænke.
Men det er også en normal ting at lukke hurtigt af fra de tanker. Systemet og vores samfund har nemlig lært os, at urealistiske tanker om hævn og død er upassende, underlige.. De er bare forkerte.


Men faktisk er disse tanker normale og acceptable. Hvis din bedste ven for eksempel har bagtalt dig og fortalt dine hemmeligheder til alle, kan du ikke undgå tanker om hævn.

Uha, hvis jeg fortalte sådan og sådan om hende...
Hvis jeg nu gjorde dette, jeg ved hun bliver trist over..


Der stopper vi tit vores tanker. "Nej, det kan man ikke tænke." Eller: "Ej, jeg er for ond hvis jeg tænker sådan."

Det bedste vi kan gøre med ting som bringer vrede frem i os, er at tænke tankerne til ende. Altså i stedet for:
"Uha, hvis jeg fortalte om hende, at.. nej, det kan jeg ikke. Det ville være ondt. Sådan må jeg ikke tænke."
Så tænk i stedet tanken til ende. Tænk på hvordan du vil hævne dig, hvordan hun ville reagere og forestil dig en "god" verden, hvor du gjorde det. Dette lyder måske forkert og mærkeligt, men det er faktisk den bedste måde at lindre sorg og vrede på.

Så længe du ikke fører det ud i virkeligheden!


At have disse tanker er helt i orden. Der er intet galt med dig, fordi du tænker dem. Det hjælper dig at tænke disse tanker til ende. Hvis du sagde den og den hemmelighed om dine veninde, så ville hun blive såret og få igen, hun ville føle det du gør, etc.

Tænk dine tanker til ende!
Undertryk dem ikke!


Eksempel:
Jeg snakkede med min psykolog om, om jeg havde nogle tanker omkring ham. Om jeg nogensinde havde forestillet mig en alternativ slutning til det der var sket. Jeg sagde at ja, det havde jeg da. Men jeg synes det lød underligt. Så jeg ville aldrig tænke dem til ende, da de var for urealistiske alligevel, så jeg følte det var spild af tid.
Mine tanker var nemlig, at jeg råbte på mine forældre, løb ned til dem, han kom i fængsel - og i det han trådte ud fra fængslet, kom en mand med en bulldozer og kørte ham ned.

Men hun bad mig fortælle denne tanke til ende, og fortælle den til hende. Jeg følte mig faktisk lidt lettet.

Undertryk ikke jeres tanker, og tænk ikke der er noget galt med dem. Hævnfantasier er helt normale i alle omfang. At drømme om det er også helt i orden. Der er intet galt med det.

Så længe du ikke gør det til virkelighed...