Folk vil meget gerne forklare hele ens personlighed, og forbinde det med noget man har været udsat for. Vores oplevelser gør os selvfølgelig til dem vi er. Men nogen gange er man vel også bare "sådan", uden at der er nogen egentlig grund for det.
Det er specielt populært, at "uha, dem der dør hører sådan noget metal er fordi de har haft det hårdt" eller whatever. Det er noget jeg har tænkt lidt over, imens jeg lå syg. Det ramlede godt sammen med at Mass Effect 3 udkom, så.. nej, jeg har faktisk ikke tænkt så meget over noget relevant.
Men jeg kom til at tænke på det igår, fordi folk meget gerne vil kunne forklare min kærlighed for konsolspil med, at "uha det er fordi du aldrig har fået lov til at være barn rigtigt" og sådan noget. Som om det er en negativ ting. Alt med måde. Vi har jo alle vores interesser, som man kan opdigte har en forbindelse med noget i barndommen.
Snakker man med folk, som har været udsat for noget, er jeg sikker på man skal passe på med det. Ellers får man jo nærmest personen til at virke mere syg, end vedkommende måske egentlig er. Ingen kan jo sige, at vedkommende gør det af den grund.
Så længe det ikke er en skadende adfærd, er der vel ikke nogen grund til at forsøge at finde dens oprindelse. Bare vi er glade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar