fredag den 2. marts 2012

Fremmedgørelse af normal adfærd - Del 1

Det sker jo en gang i mellem, at jeg pludselig kommer til at tænke på nogle ting.. - Og siden jeg har en ret dårlig hukommelse, er det jo kun en god ting at skrive ned.

Jeg har tilbragt det meste af min tid med "mærkelige mennesker". Udstødte børn og unge, fordi vi ikke passede til samfundets normer. Det var ikke fordi vi ikke ønskede, at være udstødte. Men folk ville bare ikke tage os ind.

En af mine bedste veninder fra folkeskolen havde haft meningitis, og var blevet meget skadet af det motorisk, sprogligt og indlæringsevne. Men folk troede ikke på, at hun kunne føle som andre eller forstå andre, fordi hun ikke kunne udtrykke sig så tydeligt som andre.
Hvilket faktisk var det modsatte af mit problem: Jeg kunne godt udtale mig meget tydeligt - og også meget højt, hvis jeg blev vred. Så folk troede ikke, at jeg var mærkelig. Først efter de tilbragte et par øjeblikke med mig.

Min normale omgangskreds bestod altså af folk, som ikke var 'normale' og havde lige så underlige vaner som mig selv. Så vi var noget af en blandet gruppe:
En misforstået pige, en dreng som spiste kridt og sad i kørestol det meste af tiden, en agressiv "utilpasset unge" og mig, som aldrig sagde noget og holdte mig for mig selv.

Det kunne vel minde lidt om, når man bliver sendt på specialskole. Man omgåes andre børn og unge, som også er ret mærkelige. De smarte eksperter har så travlt med, at de mærkelige børn skal gå sammen med andre mærkelige, for at blive forstået - og ikke mindst for ikke at forstyrre de normale.
Det er også en god idé, men det er en halv løsning.

Det er nemlig en løsning, som fremmedgør normal adfærd. Hvor skal man lære den henne, hvis man omgåes mennesker, som har de samme problemer som en selv?
Der er da nok en masse pædagoger, som kan hjælpe en på vej. Men det er jo ikke det samme.

Nu er det ikke fordi jeg siger, at det ikke hjælper nogen som helst. Men jeg ser igen på det, med en seksuelt misbrugts øjne. Du lærer ikke normal adfærd ved, at gå blandt unormale mennesker. Du lærer ikke, at det altså ikke er normalt at voksne vil kysse børn, og tager tøjet af foran dem.
Samtidig har man vænnet barnet til, at de altså har nogen problemer og jo egentlig er ret mærkelige.

Der bør være rettet opmærksomhed omkring dette. Desværre var det aldrig noget, som jeg selv oplevede. Jeg lærte hvad der var galt med mig, men ikke hvad der var det normale.


1 kommentar:

  1. Jeg synes din blog er rigtig interessant. Den fokuserer på noget man sjælden ser i blogverdenen, og det er ret sejt. Den ville måske være mere interessant med nogle billeder, eller nogle indlæg om din hverdag, som du også skriver i din afstemning. (:

    SvarSlet