tirsdag den 5. februar 2013

Pause fra alkohol - dag 6: Udfordring

Jeg havde faktisk helt glemt, at jeg 'allerede' var på dag 6. Dag 5 synes jeg var meget slem, og jeg frygtede et øjeblik, at jeg ville falde i.

Men jeg har oplevet flere positive ting:

  1. Min hud er blevet blødere, pænere og ser generelt sundere ud
  2. Mine øjne virker meget mere skinnende
  3. Overskuddet er helt i top, som den plejer når jeg er manisk. Men det er et konstruktivt overskud nu.
  4. Maven virker ikke lige så oppustet, nu når den ikke er fyldt med en masse væske hele tiden.
  5. Jeg har tabt mig under hagen.
Nu er jeg ikke en overvægtig person, og jeg træner rigtig meget. Men man kan alligevel se forskelle. Jeg får fortsat mere og mere energi, og mit syn er faktisk blevet en smule bedre.

Det har givet mig en kæmpe motivation til, at motionere lidt ekstra og spise en masse frugt og grønt. Det gjorde jeg også før, men der var jo ikke lige så stor forskel. Nu kan jeg rigtig mærke forskel og fordele ved, at vælge en sund livsstil.
Men jeg ville lyve hvis jeg påstod, at jeg slet ikke føler lyst til alkohol mere.

I dag vil jeg udfordre mig selv. Egentlig ville jeg have gjort det igår, men jeg følte mig alt for usikker på det. Jeg har skrabet omkring 100 kroner sammen, som jeg skal gå ned og handle for. - Og selvfølgelig ikke købe alkohol. Jeg skal i stedet købe noget produktivt, noget positivt, hyggeligt, et eller andet. Jeg har overvejet, at købe en ny plante. Så vil jeg også gerne købe en sæk kattegrus ekstra, så jeg har til et stykke tid nu. (Har allerede 2 sække stående, haha.)

Her en uges tid efter kan man rigtig mærke, at der er noget positivt ved det. Så selvom man ikke synes det gør nogen forskel først, så mærker man det på et tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar