Jeg må indrømme, at jeg har været meget i tvivl om dette indlæg. Men efter at have tænkt lidt har jeg opdaget, at jeg faktisk ikke rigtig skammer mig over det. I starten ville jeg helst ikke sige noget om det. Nu trækker jeg bare på skuldrene og siger ja, sådan er det bare.
Jeg har forskellige bivirkninger ved min medicin: Jeg har en meget afbrudt søvn, nedsat appetit (er jeg glad for), kvalme, jeg ryster virkelig meget på hænderne og får mere hovedpine end jeg plejer.
Mange reagerer ved at spørge, om det da ikke er irriterende og belastende. Jo, det er det da. Men det er ikke så slemt, i forhold til hvad alternativet er. Generelt vil jeg gå igennem hvad som helst, for at gøre mine depressioner bare en smule mildere.
Der er dog en enkelt bivirkning, som folk står fuldstændig af på. Manglende sexlyst. Hvilket som mand jo kan ses fysisk. Specielt mine drengevenner er helt lost, og påstår aldrig at ville tage medicin så. Sjovt nok, så tænker en del af mine veninder det samme. At så ville det ikke være det værd.
Vi prioriterer selvfølgelig forskelligt. Men dem omkring mig har jo heller ikke en mani, som de kan nyde - og for mig er manier den aller bedste følelse. Manisk eller sex.. jeg ville altid vælge en mani.
Hvis medicinen dog tog mine manier fra mig, så ville jeg ikke tage den. Så de tænker måske lidt på samme måde.
Under alle omstændigheder, så bør man ikke lade sig skræmme af bivirkninger. Når man har prøvet det et stykke tid, og mærker det gode ved det, så er det faktisk ikke så slemt. Jeg føler ikke, at jeg har mistet noget ved det. Nedsat lyst er jo ikke som at man har lyst, men ikke kan. Man har ikke lysten.
Så tager folk den slags bivirkninger meget pænere, end jeg havde regnet med. - Og vi kan få mange gode jokes ud af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar