Vil prøve at skrive bare nogen tanker her og nu ned en gang i mellem.
Nogen mener, at kærlighed er eufori. Men jeg tænker hele tiden, at eufori er bedre end kærlighed. Fordi jeg får det virkelig dårligt uden. Sveder, får hovedpine, kvalme, tør ikke forlade min lejlighed.. og så ser jeg klamt skidt alle steder.
Mine penge er blevet inddraget, og jeg er bange for jeg ikke har nok at drikke. Heldigivs er min telefon ikke, og receptpligtig medicin kan man ikke tage fra mig.
Tiden op til at være total væk, kan være næsten lige så slem som dagen efter. For man ved godt, at det er dumt. Man ved at man bare har det værre næste dag. Men man er ligeglad med det faktum.
Desuden kan man ikke forvente, bare at stoppe fra den ene dag til den anden. Jeg kan heller ikke altid se hvorfor jeg skulle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar