torsdag den 10. maj 2012

FLAUNT

En fortsættelse på lidt af det, som jeg snakkede om sidst med at tage pauser. Hvis man en dag stopper op og tænker "gud, jeg har ikke tænkt på det længe!" er der ingen grund til, at begynde at tænke på det.. Med   mindre det er fordi du ikke tænker på det fordi du gør som jeg gjorde, og sniffede lige så mange baner som jeg tømte vodkaflasker.

Men tænker du ikke på det, bare fordi.. tjah, at det gjorde du bare ikke. Du prøvede ikke at lade vær, glemme det.. det faldt dig bare ikke ind. Det er sundt. Man føler sig som sig selv, man lærer nye sider af sig selv og går den lange tur hjem, fordi vejret er så skønt.

Flaunt: To display (something) to provoke admiration or envy.
"If you've got it, flaunt it": Make a confident show of your attributes.


Måske er det denne sommer du skal vise, at du ikke bare er et stakkels offer, en sølle, trist sjæl og at der er mere ved dig end hvordan folk engang har behandlet dig. Det er lige så vigtigt at omverdenen kommer videre. For hvis de bliver ved med at hænge i fortiden, så holder de også dig i den. Også af hensyn til pårørende. De får det jo heller ikke godt af, at sagen ikke bliver afsluttet og I ikke kan komme videre.

Man skal ikke begynde at ændre på sig selv. Men du vil blive nød til at eksperimentere lidt med, hvad du føler dig tilpas i og hvad du ikke synes er så fedt. Hvis du har brugt det meste af din pubertet på at gemme dig og blevet udsat for mobning, krænkelse, vold eller andet, så har du ikke som andre teenagere haft kunne bruge den tid til, at finde dig selv og din identitet. Det er jo hvad man bruger puberteten til.

Den største fordel ved, at komme sent i gang med at finde din identitet, kan også blive din største ulempe: Du har ikke dine forældre til at bestemme. Som 18-årig er det ganske simpelt ret nederen, at skulle lytte til hvad de siger. Man er jo lige blevet myndig og kan endelig selv træffe beslutninger. Så hvis det er dig at  have pink hår og en piercing i læben, så skal du ikke til at slås med dine forældre.
Men sådan kommer du også hurtigt ud på et galt spor i livet. Ligemeget hvor klar du føler dig til at komme videre, så har du også stadig en tung bagage med dig. Du vil være nemmere at slå ud. Din opfattelse af hvad der er normalt og unormalt vil måske også være ret forskruet, og små ting føles ikke så slemme. Du har jo været ude for det som er værre. Din grænse er derfor mere utydelig.
Så selvom man er blevet ældre og - synes man selv -, så mega klog på livet, skal du måske alligevel overveje at lytte til en, som er ældre.

Et af de første problemer du vil støde på, er nok din garderobe. Den vil måske være fyldt med de store, grå sweaters. Tøj skaber måske ikke din personlighed, men den skaber fordomme fra andre folk. Som jeg skrev før: Du er ikke et offer mere, du vil bare være dig selv. Du får ingen glæde af, at de hele tiden ser dig som en stakkels dreng eller pige, som man skal passe ekstra meget på. Ligesom hvis man er kendt for at lave ballade i byen og du ikke vil ses som en ballademager mere, bliver det svært hvis folk stadig ser dig som den samme, selvom du har ændret dig.
Selvom man helst ikke vil sige det højt, opdager mange positive ting om deres krop: Noget, som de ikke kunne se før, da så meget andet fyldte deres tanker.

Jeg har en veninde, som tit blev mobbet med at hun har tyndt hår og hendes højde. (Hun var meget høj.) Så hun dækkede sig til, i et forsøg på at gemme sig. Da hun kom videre og var træt af at være et offer, opdagede hun at hun - undskyld mit fransk - havde en god røv og et par dejlige, lange ben. Det har hun ikke noget imod at vise frem nu, og viser sig gerne i bikini på stranden. Det har hjulpet hende meget at få positivt feedback om hendes udseende, og at drengene nu er interesserede. I stedet for før, hvor de nærmest hellere ville dø.

Bare fordi hele klassen er efter dig, fordi de synes du har en grim næse eller sådan noget, betyder det ikke at du nødvendigvis er grim. Ja, måske har den anden pige i klassen en pænere næse. Men måske har du pænere hænder eller et fyldigt, krøllet hår som du kan være stolt af. Man kan ikke være smuk på alle punkter, det er der ingen som er. Det kan man lige så godt acceptere.
- Og når folk nu alligevel har så travlt med at snakke om, hvad de synes der er galt med dem selv, hvorfor så ikke også vise hvad du synes der er positivt?

Måske kan Janteloven godt komme lidt i vejen der. Men vi har heldigvis også det dejlige ordsprog, som lyder: "Fuck Janteloven!" Du kan sagtens vise noget smukt ved dig selv. Bare du selvfølgelig ikke begynder at gå og sige til andre, at "haha hvor er dine bryster grimme, mine er meget smukkere".


Men når du nu har eksperimenteret, fundet ud af hvad du synes der er pænt ved dig selv, så vis det frem! Det er måske en overfladisk ting og kan virke ligegyldig, men tro mig: Når man hele livet er kendt som et sølle offer og har mistet hver eneste del af sin selvtillid, kan selv det mindste kompliment betyde meget for en. Ikke mindst for at du også kan få bekræftet, at det altså ikke bare er din mor som synes du er smuk. "For sådan skal de jo sige."

Jeg skammer mig i hvert fald ikke over, at lappe hvert et kompliment i mig og suge al mening ud af det. Man bliver ikke en egocentreret, narcistisk eller højrøvet snob af det. Bare man ikke glemmer sin egen fortid, når man ser en ung dreng eller pige, som gemmer sig i skyggen i for stort tøj. For du var engang selv den person.

1 kommentar:

  1. Hvad så hvis ens forældre mobber en.. Siger man er for tyk, og sådan noget. Jeg bliver dog selv mobbet, og jeg inogere det bare, men hvis min familie mobber mig, så bliver jeg ret såret.

    SvarSlet