lørdag den 12. april 2014

Mareridt - overgreb

Jeg opdagede noget nyt ved mig selv. Selv næsten 11 år efter det første overgreb, skal jeg stadig lære nye ting og tilpasse mig disse.

Det lyder måske underligt for mange, at kalde det et mareridt. Jeg blev ikke skadet, følte mig jagtet eller noget. Kort sagt gik det ud på dette:
Jeg passede tingene udenfor - heste, høns og så videre -, som jeg plejer at gøre. Min telefon ringer. Min krænker siger, at jeg skal hente ham på den nærmeste station. Det meste af angsten går faktisk ud på, at jeg skal fortælle mine forældre det, men tør ikke. Igennem hele mit mareridt får de faktisk intet at vide. Langsomt nærmer tiden sig, frygten stiger og hans hænder nærmer sig. Jeg ved faktisk godt at det er en drøm. Men alligevel kan jeg ikke flygte.

Det ender med at jeg vågner, skrigende og i panik. Det bliver endda kommenteret, om det var "mig der brølede i nat". Jeg ved godt nok ikke om jeg ligefrem brøler. Men jeg husker hans ansigt foran mit, og jeg tvinger mig selv til at vågne. En gang i mellem følger disse "syn" mig. Det var det jeg så, ham på min pude. Jeg kunne endda lugte ham.

Noget positivt er dog, at jeg hurtigt kan falde i søvn igen. Nu skriver jeg 'hurtigt'. Det vil sige, at jeg står op, går på toilettet, lige tjekker hvor hundene/kattene er og jeg så lægger mig til at sove igen. Uden problemer.
Dette er hurtigt, i forhold til før i tiden: Lægge bange i sengen, gå rastløs rundt, ikke turde gøre noget, toilettet, se et afsnit af en film, børste tænder, gå rundt uden formål, eventuelt prøve at sove..

Men jeg har lært noget helt nyt om mig selv.. For eksempel "Syg i hovedet"-dokumentarserien på DR, bliver mennesker filmet meget tæt på; ansigtet. Jeg lå i min seng og ville falde i søvn til dette. I stedet blev jeg utilpas og angst ved synet af, at der var et ansigt ved siden af mig i min seng. Jeg var godt nok klar over, at det var et optaget program bag en skærm.
Men jeg vågner og ser en skikkelse, som jeg ikke er vant til. Jeg reagerer voldsommere, end jeg selv ønskede jeg gjorde. Det er pinligt når folk kommer til ens sovested, fordi de hørte hvilken lyd man end lavede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar