fredag den 9. januar 2015

Nytårshilsen og fravær

Først og fremmest et glædeligt nytår til alle!

Jeg har været fraværende i en længere periode, på grund af manglende overskud. Jeg var over december måned indlagt akut på psykiatrisk afdeling. En depression sendte mig ud i et tilbagefald. Men nu er jeg startet på ny medicin, som virker rigtig godt, og jeg er i efterbehandling.

På den psykiatriske skadestue blev jeg spurgt, om der var sket noget traumatisk i mit liv på noget tidspunkt. Til min store overraskelse var det nemt at sige, at jeg havde været udsat for seksuelle overgreb. Men man bliver jo nok vant til det.
Det var også min oplevelse, at de tog godt imod den information. De gravede ikke i det eller stillede ubehagelige spørgsmål, hvilket var meget godt i den situation. Jeg var virkelig langt nede. Så det behøver ikke være en konstant frygt, at der bliver stillet en masse spørgsmål snakkes længe om det. At opleve de tog sådan imod det, har i hvert fald været en lettelse. Jeg håber virkelig, at andre også bliver taget så godt imod, når de skal fortælle noget der er så slemt.

1 kommentar:

  1. Hej :-)
    Først og fremmest vil jeg lige sige, at hold kæft hvor er det sejt du blogger åbent om dette, jeg prøvede engang, men grundet min depression fik jeg så dårlig skyldfølelse! Men du inspirerer mig, og skriver det som jeg føler. Det giver én en grund til at fortsætte, når man ved man ikke er alene om depression og det selvskade og fortiden har gjort ved en. Det er utrolig svært at slippe fortiden, og jeg troede jeg var unormal, har kæmpet i mange år, men det er svært, men jeg er ikke unormal. Hold kæft man, hvor er du bare pisse sej altså!!!

    Mit spørgsmål var egentlig bare, om det gel du brugte til dine ar virkede? Og hvilken gel det var :-)

    Held og lykke fremadrettet!

    SvarSlet