tirsdag den 10. marts 2015

Mit selvværd

Klokkeren fra Notre Dame har altid været min yndlingstegnefilm af Disney. Siden jeg så den i biografen, var jeg ikke bare tryllebundet af historien, men musikken, kunsten og fortællingen den byggede på.
Jeg blev drillet med min fascination af den, hvilket jo bare styrkede min relation til Quasimodo. Når jeg kiggede i spejlet, fantaserede jeg om at være en smuk person. Jeg spurgte mig selv dagligt, hvordan det mon var at være pæn og attraktiv. Hvordan det var, at være en anden end mig.
Når jeg havde været i bad, brugte jeg en masse håndklæder. Jeg viklede dem om mig som en kjole eller jakkesæt, og forestillede mig at gå bland nysgerrige og deres kameraer. Som (hvad jeg tænkte) en smuk person ville gøre.

Ham der lavede overgrebene udnyttede det meget. Hvis jeg så 'forkert' ud og ikke gjorde som han sagde, trak han sig fra mig. Jeg ville blive efterladt og sidde med kun det ønske, at tilfredsstille ham. Så jeg igen fik hand opmærksomhed.

Det bliver vist et ret kort indlæg. Jeg er i øjeblikket indlagt på psykiatrisk afdeling, og bliver måske udskrevet om et par uger. Jeg prøver at finde på noget til bloggen, men det er svært. Så jeg undskylder for manglende indlæg og ubesvarede henvendelser, men jeg mangler simpelthen overskud.

Jeg overvejet dog stadig, at lave en kort film hvor jeg tager til hypnose. Men det kræver planlægning, og overskud, som jeg bare ikke føler jeg har. Men hvis nogen har ideer og forslag, kan de altid skrive.

No face as hideous as mine
was meant for heaven's love

Ingen kommentarer:

Send en kommentar