Et flashback

I dag fik jeg et meget voldsomt flashback, som direkte handlede om min krænker. Det er noget tid siden jeg sidst havde et, hvilket jo er positivt.

Det der var lidt underligt var, at det ikke var direkte et overgreb jeg oplevede. Mit flashback var en situation, hvor vi faktisk bare havde en almindelig samtale. Vi sad på en perron og ventede på et tog. Han har rullet en joint, og vi sidder og ryger den sammen. På et tidspunkt drejer han sig imod mig. Det øjeblik hvor han kigger hen på mig, så jeg så tydeligt som solskin.

Mit hjerte hamrede virkelig hårdt imod min brystkasse
Jeg stivnede og kunne ikke bevæge mig
Lugten var tydelig, som om han var der fysisk
Jeg kunne virkelig mærke bænken vi sad på. Det var som om jeg rent faktisk var der.
Hver en detalje i hans ansigt kunne jeg se tydeligt

Egentlig varede det nok kun et par sekunder, og jeg havde det sådan i måske.. 10 sekunder? Jeg kunne i hvert fald ikke sove lige bagefter. Måske har min depressive periode noget med det at gøre, måske ikke. Men jeg kan tydeligt huske alt i den 'scene'.

Nu er der gået flere timer. Det har ikke påvirket mig hele dagen, og efter et par minutter var mine tanker videre. Det giver en betryggende følelse af, at jeg trods alt kommer videre. Engang ville jeg få et flashback, og så ville jeg være påvirket af det resten af dagen.