tirsdag den 23. juli 2013

Gamle tanker vender tilbage

Måske tager de mere end 5 år at slippe fra. Måske slipper man aldrig helt fra dem. Hvis jeg aldrig helt slipper af med dem, så synes jeg ikke det er så underligt. Men det er en underlig følelse. Jeg sidder her som 23-årig, og føler mig som en sårbar 12-årig igen. Nøgen, skrøbelig, bange og alt er galt med min krop.

Jeg snakkede om det med en veninde. Ens krop føles som om, at man har gjort noget galt. Det er ret svært at beskrive. Men at jeg for eksempel tager badeshorts på og går i vandet på stranden, det føles forkert. Som om jeg gør noget ulovligt og klamt. Selvom jeg jo egentlig bare er som de andre mænd der.
Det føles som om, at jeg gør noget kriminelt ved højlys dag.

Det er dog et par uger siden, at jeg har haft det sådan her. Nu sidder jeg også i en depressiv periode. Jeg ved, at jeg har haft disse dage imens jeg har været deprimeret. Men en kombination af sygdom og medicin gør, at jeg ikke husker det. (Måske for det bedste?)

5 år er måske ikke så lang tid, som jeg ville ønske det var. Måske er det hele også bare værre, på grund af min depression; som heldigvis går over. - Og kommer igen.. og går over og kommer igen.

Han skrev også til mig jo. Min krænker. Måske påvirker det mig mere, end jeg vil acceptere. Det er ikke til at vide, og jeg vil nok aldrig kunne finde ud af det.

Men denne aften har bekræftet mig i, at jeg nok altid vil være et offer for pædofili. Men også i, at jeg vil være en som har overlevet det. Det skal man endelig ikke glemme, uanset om det er mobning, narkotika, incest eller noget andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar